Nyheder
Rejsedagbog II Byggeriet skrider frem i Colombia Arbejdet skrider frem for de fagligt aktive håndværkere fra 3F BJMF, der er på byggedelegation i Colombia.

Delegationen besøger to reintegrationslandsbyer for tidligere Farc-soldater og deres familier: Tierra Grata og Pondores.

Side om side med ekskombattanter bygger danskerdelegationen et fælleshus til Landsbyrådet i Tierra Grata og et materialelager til kooperativet i Pondores.

I landsbyerne arbejdes der for at skabe en fælles fremtid med fred, jord og boliger til ekskombattanter og deres familier. Og lige så vigtigt, for at holde regeringen fast i sine forpligtelser over for fredsaftalen, de to parter underskrev i 2016 efter 52 års krig.

Colombia er det land i verden, hvor flest fagforeningsaktive bliver slået ihjel.

På trods af massakrer, forfølgelse og kidnapninger giver det colombianske folk ikke op. Fredsaftalen er et vindue af håb for en bedre fremtid med fred og en jordreform, der fordeler landbrugsjorden til jordløse bønder.

Se Facebook: @cooperpazce & @coompazcol for at følge med i byggeriet.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt