Tekst: Janus Rønbach
Henrik Lippert blev formand for BJMF i 2006, hvor BJMF opstod i forlængelse af at SID og KAD fusionerede til 3F. Her gik 7 fagforeninger i Københavnsområdet sammen i BJMF. Han var også formand i 2010, da BJMF fusionerede med i TIB. I 2013 trak han sig som formand.
Han havde mange faglige tillidsposter. Han blev valgt til 3F’s hovedbestyrelse, var formand for murersvendene på landsplan og næstformand for Byggefagenes Samvirke.
– Han blev tidligt valgt til murersvendenes fagforeningsbestyrelse og blev en meget markant næstformand i fagforeningen. Han kom ofte cyklende ud på arbejdspladserne og var altid frisk for en hurtig og munter bemærkning med bid og mening i, fortæller BJMF’s nuværende formand Claus Westergreen, der i mange år arbejdede sammen med Henrik.
Henrik blev formand for Murersvendenes fagforening allerede fra 1995, hvor han efterfulgte Harry Osborn. Det var naturligt, at han blev formand for BJMF. Han havde politisk indblik og var fagligt dygtig. Folk vidste at han havde styr på det. Dertil var han vellidt. Han var en formand, der godt kunne møde kollegaerne over en pilsner og ordne problemerne, siger Claus.
– Han gav 100%. Efter sammenlægningen med TIB og mange år i fagbevægelsen var han færdig. Det var en turbulent tid, og til sidst måtte han trække sig og give plads til nye kræfter, siger Claus.
ARBEJDER FRA FØRST TIL SIDST
Henriks far var formand for malersvendene, så han fik det faglige ind med opvæksten. Han var faglig aktiv allerede fra sin ungdom, hvor han som murerlærling var med i Murernes Lærlingeklub. Hans venner fra ungdommen Tom Bryde og Flemming Hansen fortæller om Henriks engagement.
– I lærlingeklubben lavede vi en allerhelvedes masse demonstrationer og aktioner, fordi vi ville have mere i løn og bedre forhold for lærlinge. Vi lavede murværk inde på Strøget. Røde sten på gult murværk med budskaber i. Vi tog bare ind og murede det. Det trak folk til, og så delte vi løbesedler ud og snakkede med folk, fortæller Flemming.
– Jeg tænker tit på en lille historie, fortæller Tom, hvor Henrik kommer gående med en computer under armen, fordi en havde sagt, at man skulle huske at lufte den. Hvad har du gang i, spørger jeg? Jeg skal lufte min computer, svare Henrik. Humoren var noget Henrik havde lige til det sidste. Jeg besøgt ham mens han var syg. Humoren var intakt. Det politisk tænkende menneske var intakt. Lige til det sidste.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.