- Det er helt absurd, det er da op til os selv at finde ud af.

Det er den umiddelbare reaktion på ideen om en fælles Europæisk mindsteløn fra tømrer, Rasmus Bødker. Ligesom rigtig mange andre danskere har han ikke hørt om forslaget før for nylig, selvom det vil få stor betydning for store dele af befolkningen.

De tre tømrere, Rasmus, Stig og Nick som vi møder i en frokostpause, taler sig hurtigt varme, og det er tydeligt, at de ser mange fare og faldgruber ved forslaget om en fælles mindsteløn.

Pres på den danske model
De er enige om, at det særligt vil presse den danske model, hvis lønnen skal dikteres af EU og politikerne, og ikke som nu være et resultatet af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

- Jeg tror, at det vil presse vores løn her, og der vil være en fare for at organiseringsgraden falder. Hvorfor skulle man være medlem af en fagforening, hvis lønnen besluttes andre steder? Spørger Stig Glygaard. Den frygt deler både Nick og Stig med ham.

Stig understreger flere gange, at han tror det vil blive en glidebane, hvis forslaget stemmes igennem. Hvis Danmark mister magten over noget så centralt som løn og arbejdsforhold, vil det ifølge Stig have store konsekvenser.

Fører til social dumping
At få dikteret en mindsteløn mener de tre også vil få andre konsekvenser på den lange bane. De forudser flere udenlandske håndværkere, og øget pres på både løn og arbejdsmiljø.

- For bare 10 år siden var der måske 1-2 polske håndværkere, nu er vi i undertal på pladsen. De må gerne være her, men det skal være på danske vilkår, lyder det fra de tre tømrere over frokosten.

Det er tydeligt, at de tre ikke bare ser problemer med en EU bestemt mindsteløn, men også forudser problemer med flere udenlandske firmaer på pladserne.

- Når der kommer flere udenlandske firmaer, kommer der også udenlandske byggeledere. De går slet ikke op i arbejdsmiljø og sikkerhed, som vi gør, siger Stig Glygaard, og fortæller, at der allerede har været tre sager omkring arbejdsmiljø blandt andet toiletforhold og renhold på den plads, hvor de går på nu.

Hvem vil uddanne sig
Frokostpausen bruges også på at fundere over hvordan fremtiden vil se ud, og hvem der vil uddanne sig.

- Det er svært at sige: Bliv dog tømrersvend til en ung i dag med de her udsigter. Alle råber på lærlinge og arbejdskraft, men gør ikke det, der skal til for at gøre det attraktivt, siger Nick Laursen.

Usikkerheden om løn og arbejdsforhold i fremtiden fylder meget for de tre. Spørgsmål som; Hvilken løn lægger EU op til, hvad vil det betyde for en privatøkonomi, og hvordan vil de danske politikere agere er spørgsmål, bliver vendt.

Forslaget er på vej gennem EU-systemet og det franske formandskab med Præsident Macron i spidsen lægger op til at afslutte forhandlingerne i løbet af foråret. Indtil da fortsætter usikkerheden, men også kampen mod forslaget i Danmark.

Der må være en grænse
De tre er også alle enige om, at forslaget ikke skal gå igennem uden kamp.

- Der må være en grænse for hvor meget man skal finde sig i, lyder det fra Nick Laursen, som understreger, at det ikke handler om ikke at ville være solidarisk med kollegaer rundt i Europa. At kæmpe for gode løn- og arbejdsforhold i Danmark er at vise solidaritet med vores kollegaer i Europa er de alle tre enige om.