Nyheder
Firma mister retten til at have lærlinge ”Mongol”. ”Fatsvag”. ”Klaphat”. ”Uduelig”. Det er nogle af de udtryk, som mesteren i et mindre tømrerfirma brugte overfor lærlingene. Men nu er det slut! Firmaet har mistet retten til at tage tømrerlærlinge.

Det Faglige Udvalg for Træfagene, der godkender om et firma kan tage lærlinge, har behandlet en sag, som fagforeningen har rejst om tonen og arbejdsmiljøet i et tømrerfirma. Sagen er blevet rejst på baggrund af flere klager fra lærlinge, der har været i firmaet.

En lærling har beskrevet, hvordan mesteren råbte ad ham i flere timer. En anden har fortalt hvordan mester smed ting efter ham. En tredje om at have ondt i maven efter bare en enkelt dag i firmaet.

Og der har vist sig et klart mønster: Langt de fleste, der har fået praktik- eller læreplads i firmaet, er stoppet efter bare nogle få dage.

Stop den grove tone
Heldigvis var der mange lærlinge, der ikke ville finde sig i det. Knapt 10 lærlinge bidrog med historier om deres ophold.

”Jeg klagede, da andre ikke skal opleve det, som jeg blev udsat for. Jeg er rigtig glad for at det lykkedes at fratage ham retten til at have tømrerlærlinge”.

Anders Lange, der sidder i det Lokale Uddannelsesudvalg for tømrerne siger:
- Der er nogle steder, hvor tonen er alt for grov og det skal vi have stoppet. Det er ikke i orden overfor lærlingene, og jeg tror på, at vi bliver bedre tømrere, hvis vi er glade og stolte end hvis vi er bange og usikre. Det er dejligt at et enigt Fagligt Udvalg mente at dette firma var over grænsen.”

Det kan du gøre:
BJMF anbefaler, at hvis du bliver udsat for grov og nedværdigende adfærd på arbejde, skal du:

  • Skrive oplevelserne ned. Det er godt at kunne dokumentere adfærden
  • Tale med andre om det. Kolleger, familie og venner. Du skal ikke gå alene med det
  • Søg støtte hos andre i firmaet: Tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, en fornuftig svend, andre lærlinge. De kan måske sige fra på dine vegne
  • Sig fra hvis du kan
  • Gå til fagforeningen og søg hjælp

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt