Nyheder
Borgerforslag. Har du skrevet under? Vær med til at samle 50.000 underskrifter til borgerforslaget om strammere kontrol med arbejdskriminalitet!

I starten af maj startede underskriftindsamlingen for et borgerforslag, der skal geare myndighederne til at klare den organiserede kriminalitet på arbejdspladserne. 

Det er Claus Westergreen, formand for BJMF, der på vegne af hele BJMF har stillet forslaget, sammen med en stribe medstillere fra BJMFs bestyrelse.

Der skal bruges 50.000 underskrifter inden den 2. november, før borgerforslaget kan blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget. 

Skriv under, fortæl om forslaget i skuret og til den næste familiefest, del forslaget på de sociale medier.

Læs hele borgerforslaget og skriv under!

Baggrunden for forslaget

De nuværende redskaber, love og myndigheder er slet ikke gearede til at klare den organiserede kriminalitet, som hærger de danske byggepladser, siger BJMF om borgerforslaget, som dels vil afsætte flere penge til bekæmpelsen af arbejdskriminalitet, dels, skærpe den eksisterende lovgivning og tilføje nye punkter.

- De horrible afsløringer, vi har set i DR og TV2 udsendelserne ”Den sorte svane”, ”Underdanmark” og ”På statens regning” og som over årene er blevet dokumenteret af bl.a. Aalborg Universitets rapport om migrantarbejdernes arbejdsforhold, kalder på en øget myndighedskontrol, siger BJMF om forslaget.

Forslagets hovedpunkter:

  • Folketinget skal afsætte yderligere 100 millioner kr. årligt til en permanent landsdækkende myndighedsindsats
  • Arbejdsmiljøloven skal give mulighed for at straffe efter samme bestemmelser og principper som personfarlig vold
  • Identitetstyveri herunder dokumentfalskneri straffes med en bøde svarende til den økonomiske gevinst for virksomheden
  • Der oprettes et offentligt tilgængeligt register over arbejdskriminelle
  • Virksomheder og personer skal kunne udelukkes fra alt offentligt udbud for bestandigt

For at Folketinget vil behandle forslaget skal det have opnået 50.0000 underskrifter inden 2. november 2025

Læs hele borgerforslaget og skriv under!


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt