Tekst: Claus Westergreen, formand for BJMF
Henrik Lippert, som var BJMFs første formand, døde den 27. februar 2026 i en alder af 72 år.
Lippert var faglig aktiv fra sin ungdom, hvor han var med i Murernes lærlingeklub.
Han blev hurtigt valgt til Murersvendenes fagforeningsbestyrelsen og blev en meget markant næstformand i fagforeningen. Han kom ofte cyklende ud på arbejdspladserne og var altid frisk for en hurtig og munter bemærkning, som der for det meste var både bid og mening i.
Lippert blev formand for Murersvendenes fagforening i 1995 hvor han efterfulgte Harry Osborn.
Da SID og KAD Fusionerede, var der 7 fagforeninger i Københavnsområdet, der i 2006 blev til BJMF. Det var naturligt at Henrik Lippert blev formand. Han havde politisk indblik og var faglig dygtig.
Han var også en formand der godt kunne møde kollegaerne over en pilsner og ordne problemerne.
Lippert havde mange faglige tillidsposter. Han blev valgt til 3F’s hovedbestyrelse og blev formand for Murersvendene på landsplan. Desuden var han Næstformand for Byggefagenes samvirke fra 1996 til 2012.
Da BJMF fusionerede med TIB var det også naturligt at Lippert blev formand for det nye BJMF.
Lippert trak sig som formand i 2013 og i 2014 gik han på efterløn.
Tak for din store faglige indsats Lippert.
Æret været Henrik Lipperts minde.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.