Nyheder
Overvågning: Hvor lang tid tager toiletrengøring?
I øjeblikket eksperimenterer Teknik- og Miljøforvaltningen med registrering af, hvor lang tid hver enkelt kollega er om hver enkelt toiletrengøring. Men hvad skal det bruges til?

Forleden så jeg et opslag på Facebook med et billede af et gammeldags stempelur og teksten: ”Hvor mange husker da man stemplede ind og ud?”.

Jeg kunne ikke dy mig for at svare: ”Husker det tydeligt, det skete i går!”, for jeg og kollegerne registrerer dagligt vores arbejdstid. Dengang foregik det mekanisk og med papkort, i dag brikker vi ind og ud ved en terminal og registrerer arbejdstiden i flere computerprogrammer.

Formålet er det samme dengang som i dag, nemlig at overvåge, hvordan vi bruger vores arbejdstid.

Tidsstudier og overvågning af arbejdet har over 100 år på bagen. I takt med at de teknologiske løsninger er blevet billigere og billigere, er der kommet flere og flere kontrolforanstaltninger.

Brikker, apps, PC’er og GPS
Vi har brik-terminalen og når jeg tager en bil i brug, skal jeg registrere det to gange. Først i en app og derefter i det computerprogram, hvor jeg på minuttal registrerer de opgaver, jeg har udført.

I bilen er fastmonteret GPS-sender, så de chefer har lyst, kan sidde hjemme ved skærmen og holde øje med hvor jeg er hvornår. Når vi bliver kaldt ud en frostklar vinternat for at salte, overvåges min færden med endnu en GPS, der først slukkes, når jeg er kommet hjem til mig selv igen.

Og så er der selvfølgelig videoovervågning og registrering ved ind- og udkørsel fra vejpladsen.

TMFs petitesse-registrering
Kontroltræet får hele tiden nye grene og knopskydninger. Teknik- og Miljøforvaltningen i København har et ønske om at kunne bevise overfor politikerne, hvad en opgave koster og det har ført til hidtil uset petitesseregistrering.

I øjeblikket eksperimenterer Forvaltningen med registrering af, hvor lang tid hver enkelt kollega er om hver enkelt toiletrengøring.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv hvorfor de har brug for så minutiøse data om hver enkelt kollegas arbejde. Hvad har de tænkt sig at bruge dem til?

”Overvågning skal bruges rigtigt”
3F-forbundets fagblad har på det seneste skrevet mange artikler om overvågning og registrering. De har, blandt andet, interviewet Thomas Ploug, der er professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, og han peger på, at overvågning skal bruges på den rigtige måde:

- Overvågning skal ikke være på individniveau. Det skal ikke være den enkelte ansatte, som bliver kontrolleret, siger han.

Thomas Ploug forklarer, at overvågning skal ske på et “aggregeret og anonymiseret niveau”, altså hvor man bruger den samlede mængde af data fra overvågningen til at blive klogere på nogle generelle arbejdsgange.

- Det skal ikke være en kontrol af, hvor hurtigt den enkelte medarbejder flytter et produkt fra a til b. Men det kan give mening, hvis det handler om, hvordan man i gennemsnit udfører arbejdet og kan gøre det smartere, siger han.

Mistillid og dårligt arbejdsmiljø
I en artikel om overvågning i Fyens Stiftstidende fortæller Thomas Ploug hvad konsekvensen af overvågning af den enkelte kollega fører til.

- Megen forskning peger på, at øget overvågning skaber mistillid på en arbejdsplads, og det kan være med at skabe et dårligt arbejdsmiljø - også psykisk, siger han.

Desværre kan jeg sagtens genkende billedet. Overvågning og tidstyranni giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Jeg ville ønske at ledelsen af Teknik- og Miljøforvaltningen havde andre værktøjer i deres værktøjskasse, end et 100-årigt styringsredskab, men umiddelbart ser det ikke sådan ud.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt