Nyheder
Få pladser: Kursus i kommunikation for tillidsfolk Rørvig Centret 22.-24. september

Er du tillidsvalgt og har du gennemført grunduddannelsen? Så er det måske noget for dig:

Kommunikation for tillidsvalgte - tre-dages kursus i Rørvig

Kurset henvender sig til og er tilrettelagt for tillidsvalgte og fagligt aktive.

Hvorfor dette kursus?
Bliv bedre til at forstå og kommunikere med mennesker – og styrk forbindelserne i dit arbejdsliv.

Uanset hvem du taler med, kan der være mange grunde til, at du ikke får dét ud af samtalen, du ønsker.

Din arbejdsgiver, kollega eller dit familiemedlem kan nemlig have værdier, erfaringer og adfærd, som du må tage med i betragtningerne for at skabe en forståelse. Det kan også være dit eget filter, som begrænser din kommunikation – eller at du simpelthen glemmer at lytte aktivt.

På dette kursus tager vi udgangspunkt i din hverdag og erfaringer fra dit eget liv for at træne dig i at forstå din samtalepartners udgangspunkt, og navigere efter det.

Kurset er baseret på den alsidige transaktionsanalyse, en effektiv og forståelig teori udviklet af Eric Berne, som beskrev den i sin populære bestseller ”Hvad er det vi leger?”.

Du lærer:

  • At justere din kommunikation afhængig af situationen og den person, du taler med.
  • At håndtere vanskelige samtaler og hints til at undgå eller opløse konflikter.
  • At forstå samspillet i dine snakke, og hvordan menneskers erfaringer og liv kan påvirke deres forståelse.
  • At gennemskue og forstå mønstre og stopklodser, der kan skyldes værdier og normer.
  • At aflæse, afkode og justere din egen og andres adfærd.

Du får:
Konkrete, brugbare værktøjer, der gør en forskel i din hverdag som tillidsvalgt, fordi de tager udgangspunkt i dig selv.

Tid og sted:
Mandag den 22.til onsdag den 24. september 2025
Rørvig Centret, Nørrevangsvej 49, 4581 Rørvig

Tilmelding:
Lene.neerup@3f.dk – husk at oplyse dit fulde navn og de første 6 cifre af dit cpr.nr.
Husk også kursusnr. 2600-25-00-03.

DU SKAL HAVE GENNEMFØRT GRUNDUDDANNELSEN, FOR AT KUNNE TILMELDE DIG.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt