Nyheder
Opdatering NemID skal opdateres til MitID Det tidligere pap-nøglekort bliver udfaset frem til sommer 2022 og erstattet af nøgleapp på telefonen

I disse dage modtager tusindvis af danskere besked i deres e-Boks om, at de skal opdatere deres NemID til et nyt og mere sikkert system, der hedder Mit ID. I en overgangsperiode vil begge systemer gælde, men frem mod sommeren 2022 vil det gamle NemID være udfaset.

Alle NemID-brugere får besked i deres e-Boks, når det er deres tur til at få MitID.

Man skal beholde sit NemID, når man har fået MitID. Det skyldes, at man i en overgangsperiode både skal bruge sit NemID og MitID. Man får direkte besked, når man ikke længere skal have NemID.

Brugere, der ikke har mulighed for at gennemføre processen i NemID nøgleappen, vil få besked om hvilke andre muligheder der er for at få MitID. Det vil, ifølge Digitaliseringsstyrelsen, ske efter, MitID er blevet lanceret.

Det skal du bruge

Mobiltelefon

  • Download NemID nøgleapp
  • Den finder du telefonens App Store eller i Google Play afhængig af hvilken mobiltelefon eller tablet du har.

Krav til din smartphone/tablet:

  • For at ID-oplysningerne kan opdateres, er det nødvendigt, at du har en telefon, der kan aflæse chippen i dit pas. Det kan de fleste androidtelefoner og modellerne iPhone 7 og opefter.

Nyt pas med chip

  • Du skal have et gyldigt dansk pas, og det skal være udstedt efter 1. januar 2012, da pas før denne dato ikke indeholder en chip.

Så er du klar til opdatering

Når du har downloadet og åbnet app’en og fundet passet frem, klikker du på Opdater og følger instruktionen.

Brugere, der ikke har mulighed for at gennemføre processen i NemID nøgleappen, vil få besked om hvilke andre muligheder der er for at få MitID. Det vil, ifølge Digitaliseringsstyrelsen, ske efter, MitID er blevet lanceret.

Læs mere på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside

Pas på svindel
Desværre kan digitale svindlere finde på at efterligne og udnytte overgangen fra NemID til MitID - og forsøge at franarre dig dine personoplysninger. Du kan blive udsat for falske e-mails, sms’er eller opkald, hvor du opfordres til at klikke på forkerte links eller afgive dine NemID-oplysninger, før du kan få MitID, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Vær opmærksom på, at:

  • Du modtager kun brevet via Digital Post, som læses på borger.dk eller i e-Boks.
  • Du modtager brevet enten den 6., 7. eller 8. oktober 2021.
  • Digitaliseringsstyrelsen eller bankerne anmoder hverken om NemID, MitID eller andre log-in-informationer via e-mail, sms eller opkald.

Læs mere om hvad du skal være opmærksom på 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt