Tekst: Janus Rønbach

Efter et udramatisk forhandlingsforløb, landede forhandlerne for fagbevægelsen en aftale på det offentlige område, i både stat, kommune og region. Forhandlingsfællesskabet og Centralorganisationernes Fællesudvalg, som forhandler på vegne af fagforeningerne, udtrykte generel tilfredshed med resultatet.

Der blev aftalt lønstigninger til alle på 6,27 procent over de næste tre år, en pulje på knap to procent til forbedringer i de enkelte overenskomster og en økonomisk ramme på 9,2 procent. Samtidigt komme der en ny fritvalgsordning, der betyder, at den enkelte medarbejder får mulighed for valg mellem løn, pension og frihed.

VI ER STADIGVÆK BAGUD

Formand for servicegruppen i BJMF Rasmus Bredde er ikke tilfreds med resultatet og ser flere forskellige problemer ved forhandlingsresultatet.

– Vi ser de offentligt ansattes lønninger halter bagud i forhold til det private. Det har de gjort i flere år nu. Det aftalte er ganske enkelt utilstrækkeligt, hvis vi vil indhente lønstigningerne i det private, siger Rasmus.

– Samtidigt udser de offentlige arbejdsgivere sig nogle darlings, der ud af fællesskabets midler, skal særligt tilgodeses. Denne gang er det så militæret. Det betyder bare, at vi er endnu længere væk fra et tilstrækkeligt generelt lønløft. Spørgsmålet er om vi nogensinde får det, påpeger Rasmus.

– Dertil er det en strategisk fejl, at man accepterer KL’s ønske om, at sjette ferieuge og seniordagene bliver lagt ind i den nye fritvalgsordning. Det er ikke i overensstemmelse med, hvad 3F som forbund havde som krav. Det kommer til at betyde, at færre bruger den sjette ferieuge eller deres seniordage. Det kommer til at føre til, at færre bruger deres frihed, siger Rasmus.

– Hvis man spørger medlemmerne, så tror jeg gerne de vil have fritvalg, men fanme ikke på den her måde. Når de samtidigt ikke har indhentet deres realløn for fem år siden og fødevarepriserne stiger, så presser det friheden endnu mere, når man skal vælge mellem ferie eller pengepung siger Rasmus.

– Den største fejl er dog, og det er generelt for fagbevægelsens forhandlere, at man ikke ændrer forudsætningerne for forhandlingen, før de begynder. Ved OK18 var Sofie Løhde, der var minister, ude og sige, at offentligt ansatte var forkælede. I efteråret samledes alle fagforbund sig om en række klare krav og indkaldte til store fælles tillidsrepræsentantmøder. Det er en måde at ændre forudsætningerne, siger Rasmus og understreger, at man kan gå meget længere ned ad den vej, hvis man vil.