Nyheder
Solidaritet: Portugisere får de sidste penge SKAT har givet grønt lys til at de to fyrede portugisere, der kæmpede for arbejdsmiljøet på Storstrømsbroen, kan modtage alle de indsamlede penge uden at skulle betale skat.

For et år siden blev to portugisiske bygningsarbejdere fyret fra deres arbejde på byggeriet af Storstrømsbroen, fordi de stillede op som tillidsrepræsentanter for deres kolleger.

3F kørte sagen i arbejdsretten, og selvom de fik medhold i at fyringen var en organisationsfjendtlig handling, fik de ingen erstatning. De blev fyret og sendt hjem til Portugal.

Derfor blev der startet en indsamling for at bakke op om de to kolleger, der havde stillet sig forrest i kampen for fair arbejdsforhold. Fagforeninger, klubber og enkeltpersoner fra hele landet støttede indsamlingen og i løbet af kort tid blev målet om at samle 75.000 kr. ind til hver af de to kolleger nået.

Svar fra SKAT
Der var usikkerhed om, hvorvidt de to gutter skulle betale skat af beløbet. Derfor blev alle pengene ikke sendt afsted med det samme. Men nu er der endelig kommet svar fra Skat:

De skal ikke betale skat af det indsamlede beløb, fordi de indsamlede midler gives som ”en påskønnelse af Jorge og Domingos arbejde for arbejdssikkerhed ved byggeriet af Storstrømsbroen”.

Der blev i alt indsamlet 204.000 kr. De 150.000 blev overført til de to kolleger, som det fra starten var målet. Ca. 18.000 kr. blev brugt for revision, revisorbistand til skattespørgsmål og regnskab. De resterende ca. 36.000 kr. vil blive uddelt til andre udenlandske kolleger, der står i lignende situationer.

Derfor er de sidste penge nu sendt af sted til de to kolleger. De sender begge en stor tak til de mange kolleger, der har støttet dem.

Stor hjælp
Den ene kollega, Domingos Neto, har fortæller, at han stadig bor i Portugal og er arbejdsløs.

- Jeg har tilbragt tid med min datter der er syg. De midler I rejste for at støtte os, har været en stor hjælp for mig og min familie, siger Domingos.

Han er lige nu arbejdsløs og har kun haft arbejde to måneder siden de kom tilbage til Portugal. Blandt andet pga. en arbejdsskade. Han søger arbejde for at kunne forsørge sin familie, og vil gerne tilbage og arbejde Danmark, hvis muligheden byder sig.

Også Jorge Ca bor nu i Portugal, hvor han har haft få midlertidige jobs. Han kalder den støtte han fik fra de danske kolleger ”en uforglemmelig hjælp” og er meget taknemmelig.

-Det er vigtigt at man bliver meldt ind i en fagforening, så snart man kommer til Danmark og starter arbejde, siger han.

- Vi må forene os på tværs af grænser
Domingos og Jorge gjorde et stort arbejde på Storstrømsbroen for at få deres kolleger til at organisere sig i fagforeningen og kræve sikkerhed på byggepladsen og ordentlige vilkår.

- Hvis vi skal skabe en kamp, er vi nødt til at forene os på tværs af grænser. Vi skal bryde den tavshed, som mange kolleger har, når de ankommer til Danmark. De bliver truet til ikke at være med i en fagforening. Vi burde have en informationsportal på internettet, der når ud til alle de kolleger, der bliver undertrykt.

- For at skabe en fælles kamp, må vi stå sammen og vide hvilke spørgsmål, der er vigtige for vores kolleger. Vi må også bryde den tavshed, som mange kolleger bliver pålagt, når de ved ankomsten til Danmark bliver truet til ikke at organisere sig eller blive medlem af en fagforening. Vi bør skabe en digital platform hvor vi deler information, der når ud til de folk, der ender med at blive undertrykt.

Fagforeningerne må hjælpe nye migranter
Han mener også, at der skal gøres op med at arbejdsgiveren er den eneste, der har viden om reglerne for ophold, rettigheder ved sygdom og andre vigtige informationer. Man bliver afhængig af arbejdsgiveren.

- For mange immigranter er situationen, at det kun er chefen der har styr på alle dokumenter, opholdstilladelse, sundhedsforsikring osv. Jeg selv og andre har oplevet, at vi ikke kunne få vores egne dokumenter. Hvis man selv har sine dokumenter, vil det bryde chefens monopol, forklarer han.

Fagforeningerne bør prioritere at hjælpe alle nyankomne migranter med at blive skatteregistreret og legaliseret hos øvrige myndigheder, sundhed mv. For det er en svaghed for mange migranter. Det er også kilden til det tyveri mange arbejdsgivere i byggebranchen begår, som desuden betyder at statskassen går glip af skattebidrag, slår Domingos Netos fast.

- Vigtig at fællesskabet står bag, dem tager en kamp for alle
Brian Rünitz, der er tømrer og var med til at sparke indsamlingen i gang, er glad for at det var muligt at støtte de to modige kolleger:

- Når nogen stiller sig forrest og tager en kamp for os alle, så skal de vide, at fællesskabet står bag dem. Det har vi vist med denne her indsamling.

- Det er måske endnu mere vigtigt, når det gælder udenlandske kolleger, der meget ofte bliver fyret og smidt ud af landet, når de kræver helt almindelige rettigheder, som f.eks. at stille op som tillidsrepræsentant, siger han.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt