Tekst: Anne Mette Omø Carlsen ∙ Foto: Søren D. Andersen

Rasmus Svalgaard er færdig som bygningssnedker til marts, men vejen dertil har ikke været snorlige. Han fortæller om, hvordan han som mange andre unge har mødt fordomme, og har manglet viden om erhvervsuddannelser.

– I folkeskolen er informationen om erhvervsuddannelser minimal. Uddannelsesvejlederne kender til tømrer og murer, og ikke så meget andet. I sløjdtimerne laver man bare boomeranger, det giver ikke rigtig nogen gejst til at vælge en erhvervsuddannelse og arbejde med et håndværk, siger Rasmus.

Han valgte også selv at gå videre på handelsskolen efter folkeskolen.

Ingen fremtid med excelark

Efter næsten 3 år på handelsskolen skifter Rasmus spor.

– Jeg gad simpelthen ikke sidde ved en computer og have en fremtid med excelark, men ville hellere bygge ting, fortæller Rasmus, som var forbi nedriver og sanitørarbejde før han endte med efter 50 ansøgninger at få en læreplads som bygningssnedker.

Rasmus er glad for sin uddannelse, men har også skarpe holdninger til forholdene på erhvervsskolerne. Han går selv på skole i Roskilde, og fortæller at nogle af maskinerne er fra 70’erne, at nogle af de metoder de lærer ikke er noget, nogen bruger længere og så har han en kritik af dele af indholdet af den undervisning lærlingene får.

– Vi har intet om bæredygtighed i undervisningen, og store firmaer som Rockwool sidder for hårdt på skolerne og får lov at styre materialevalget, siger Rasmus.

Oprøret kommer ikke nede fra

Nedslidte skoler og mangel på ressourcer er noget af det, initiativet Lærlingeoprøret har sat fokus på tidligere på året, og vil nu arbejde med det, de selv kalder en kulturændring, for at få ændret synet på erhvervsskoler. Det giver Rasmus ikke meget for, og han er generelt kritisk over for Lærlingeoprørets arbejde.

– Lærlingeoprøret gør kulturspørgsmål til et større problem end det er. Det er fint at ville lave større og mere massive fejringer af nye svende, men de bør se på de grundlæggende problemer på skolerne, som ikke er løst med de midler der er tilført. Rasmus påpeger, at oprøret ikke kommer nedefra, men styres af ungdomspolitiske aktive, som ikke vil gå for meget imod den politik, der føres.

– I foråret afholdt Lærlingeoprøret et stormøde, hvor store del af den unge fagbevægelse var inviteret, men blandt andet BJMF Ungdom og Rør og Blik ungdom var ikke inviteret til at tale. Da vi henvendte os, fik vi at vide, at der ikke var plads til os, fortæller Rasmus.

Artiklen er bragt i Fagligt Fokus nr. 3/2024