Vikarbureauer tjener penge på at udleje arbejdskraft til virksomheder i byggebranchen.
Få kontrakten, når du bliver ansat På kontrakten skal der stå hvilken virksomhed, der søger arbejdskraft og en adresse på arbejdsstedet. Ansættelse i brugervirksomheder af vikarer ud over 1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal bekræftes ved en ansættelsesaftale.
Tjek om de har overenskomst
Ring til fagforeningen for at høre om din arbejdsplads har overenskomst. Hvis ikke vikarbureauet er dækket af overenskomst, men den mester du er udlejet til, har overenskomst, bliver du dækket af overenskomsten gennem den mester, der har hyret dig.
Du skal have kørepenge
I overenskomsten står der, at såfremt vikarbureauet alene udlejer arbejdskraft til en virksomhed og ikke har egen entreprisekontrakt på pladsen, skal de afregne kørepenge til dig som i reglerne med korteste afstand fra enten virksomhedens eller din adresse. Altså hverken fra vikarbureauets adresse eller fra et satellitkontor i nærheden af arbejdspladsen.
Hvem er chefen?
Hvis du bliver lejet ud til et firma, gennem et vikarbureau, er det vikarbureauet, du er ansat hos. Det er altså vikarbureauet, der er din arbejdsgiver. Alle spørgsmål eller problemer, du har i forhold til din ansættelse, skal derfor rettes til vikarbureauet. Det kan f.eks. dreje sig om kørepenge, arbejdstøj, værktøjspenge, vejrlig, lønsedler, feriepenge. Brugervirksomheden er ansvarlig for at stille de værnemidler til rådighed, som arbejdsmiljøloven kræver.
Vikarer er omfattet af almindelige overenskomstbestemte tillæg.
Vikarer er omfattet af bestemmelser om ferie og feriefridage i overenskomsten og ferieloven, som alle andre.
Der er forskellige regler i overenskomsterne, men det vi ser mest, er jord og betonoverenskomsten og her gælder det:
Vikarbureauet
Vikaren
Spørg din a-kasse, når du starter som vikaransat.
Din arbejdsgiver skal betale for de første to dage, du er blevet ledig, hvis du er fyret eller hjemsendt. Det kaldes G-dage.
Du skal have arbejdet ved arbejdsgiveren i mindst 74 timer inden for de seneste fire uger. Du skal også være medlem af en a-kasse.
Vikarbureauet betaler løn under sygdom og tilskadekomst til vikarer, der har været i lønnet beskæftigelse i samme vikarbureau i mindst 962 timer. Vikaren skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge. Kontakt altid din fagforening for at høre om du er berettiget.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.