Nyheder
SNBK: Samarbejde om dårlig ledelse Snedker- og Nichefagenes Brancheklub har indgået et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet om dårlig ledelse.

Samarbejde om ’dårlig ledelse’
SNBK har indgået et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet om dårlig ledelse.
Det har vi på baggrund af en undersøgelse blandt vores medlemmer, som viste at 40,8% mente ”dårlig ledelse – f.eks. for travle tidsplaner” var den største udfordring på deres arbejdsplads.

Hvad
Projektet kommer til at løbe frem mod sommer.
Samtalerne er ikke psykologbehandling eller terapi, men snarere et forsøg på at forstå og bistå – rådgive og vejlede.
Som udgangspunkt er det to samtaler med en psykolog.
Samtalerne ligger efter fyraften online på Zoom.
Deltagelse er selvfølgelig fortrolig og samtalerne vil blive anonymiseret gennem genfortællinger, hvis de skal bruges til noget videre.

Hvorfor
Grænserne på arbejdspladsen har ændret sig over de sidste årtier og rigtig mange oplever dårlig ledelse som den største udfordring på deres arbejdsplads.
Tanken med projektet er at undersøge forholdet mellem ledelse om medarbejder.
Det er en mulighed for at sætte ord på nogle oplevelser og få bearbejdet dem.

Lige nu ved vi ikke hvor projektet fører os hen og hvad vi får ud af det.
Men håbet er at konklusionerne fra samtalerne, kan gøre os klogere på, hvordan vi kommer problemet med dårlig ledelse til livs.

Vil du være med?
Vil du gerne være med eller høre mere? Eller Kender du nogen, som ville have interesse i at deltage i forskningssamarbejdet? Så send en mail til bolette.jorgensen@3f.dk og du vil blive kontaktet.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt