Nyheder
Sammenhold er det vigtigste Søren og John stod i lære sammen i ’80erne og for nogle år siden mødte de hinanden igen og blev makkere.

På DTU i Lyngby har de to bygningssnedkere Søren og John gået de sidste ni måneder og monteret massive egetræslister på vægge og lofter. 30 km er det blevet til. Og det er fedt arbejde. Men det er deres sammenhold også.

Byens stærkeste svendeklub
Jakon har en af byens stærkeste svendeklubber. Søren sidder i bestyrelsen og understreger betydningen af en svendeklub.

- En god svendeklub kan skabe sammenhold. Sammenholdet er det vigtigste. Og så har vi jo gennem årene også forhandlet nogle gode aftaler ved lokalforhandlingerne. Vi får f.eks. 2,4 procent ekstra i pension. Det gælder alle i firmaet. Også lærlinge. Det kunne man ikke have forhandlet uden en stærk svendeklub, siger han.

En gammel diskussion om svendeklubber har altid været om det skal være en social klub eller en faglig klub. Søren er ikke tvivl: Begge dele.

- Svendeklubben arrangerer også en masse sociale ting for svende og lærlinge. F.eks. skitur og julefrokoster. Da jeg kom i bestyrelsen, mente nogen, at det mest skulle være en fagligt aktiv svendeklub. Det skal det også. Men jeg sagde: Hvis ikke der er sociale arrangementer, så dør det. Det skal være halv-halv. Så der er noget for alle.”

Læs hele artiklen i Fagligt Fokus nr. 4 - Snedker-Tømrernes Branchesider


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt