Nyheder
Rapport: Udenlandske arbejdere lever livet farligt i Danmark Migranter arbejder både længere, hurtigere, uden nødvendige pauser og med farligere opgaver end deres danske kolleger i bygge- og anlægsbranchen, fastslår en ny rapport.

I en helt ny rapport fra Aalborg Universitet kommer der tal på det, som byggebranchen i flere år har været øjenvidner til: ”Migrantarbejderne - særligt fra østeuropæiske lande - er overrepræsenterede i de farligste underbrancher i byggeriet. Migrantarbejdere er også overrepræsenterede i arbejdsrelateret dødsulykker i byggeriet. Her udgør migrantarbejderne 37 % af alle dødsulykker fra 2016 – 2022, men udgør kun ca. 13 % af beskæftigelsen. Udenlandske studier viser, at migrantarbejdere er mere udsatte for arbejdsulykke.”

BJMF har i årevis påvist, at udenlandske arbejdere i byggebranchen i Danmark bliver behandlet langt dårligere end deres danske kolleger. Det er bl.a. kommet til udtryk i nogle af de største faglige sager i Danmarkshistorien, som BJMF har vundet.

- Vores påstand bliver underbygget
Fagforeningen har i mange år systematisk arbejdet med at bekæmpe social dumping og stået for et væld af blokader og markeringer sammen med andre byggefag i sager om løn, arbejdsforhold og arbejdsmiljø.

- Derfor er det godt, at der nu er udarbejdet en rapport som underbygger vores påstande om hvordan de udenlandske kollegaer bliver behandlet, siger formand for BJMF, Claus Westergreen.

- Fagbevægelsen kunne have gjort mere, men vi har groft sagt været meget alene om at forbedre forholdene for de udenlandske kollegaer. Med denne rapport kan man håbe, at politikerne og arbejdsgiverne vågner op og ser virkeligheden, som den er.
Om du hedder Stanislaw eller Palle vi ønsker lige forhold for alle!

Bekæmp social dumping
Fagforeningen bruger også mange ressourcer på det. Bl.a. med en gruppe ansatte, der som faglige og tolke ikke lavet andet end at tage sig af udenlandsk arbejdskraft. Det handler om at forsvare overenskomsterne og andre rettigheder som arbejdere i Danmark har.

BJMF har råbt op ved enhver given lejlighed for at få rette op på og for at give fagforeningerne bedre mulighed for at bekæmpe forskelsbehandlingen – bl.a. ved at rejse kravet om kædeansvar i overenskomsterne.

Læs mere om rapporten fra Aalborg Universitet


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt