På landsplan blev OK25 stemt igennem med et JA på 82,5 procent samlet, og på byggeområdet i 3F et JA på 53,85 procent.
Mens tallene for BJMF viser et markant nej til forliget i alle grupper.
- Endnu engang har vi været vidne til et forhandlingsforløb, hvor arbejdsgiverne har nægtet at indgå i reelle forhandlinger med os på byggeområdet. Der er to centrale problematikker i vores branche; social dumping og nedslidning. Men arbejdsgiverne har blankt nægtet at indgå i forhandlinger omkring disse problemstillinger, siger formanden for byggegruppen i 3F BJMF, Carsten Hansen.
3F Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening udgør den største bygningsarbejder fagforening i landet. Her har 86,8 procent stemt nej til overenskomst forliget og i alt 78,8 procent har afgivet deres stemme. BJMF er også den fagforening i 3F med den højeste stemmeprocent.
- Jeg er glad for at se, at vi er i trit med medlemmerne i vores fagforening og vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle, som har stemt. Til denne overenskomst fik vi ikke opfyldt de centrale krav, vi havde rejst i BJMF omkring værktøjer til at bekæmpe social dumping og sætte nedslidningen ned. Nu skal vi kigge ind i en 3-årig periode, hvor mange ting er usikre. En ting er dog sikkert og det er, at vi kommer til at fortsætte kampen imod social dumping og for et arbejdsliv vi kan holde til, siger Carsten Hansen.
Sådan stemte BJMF:
Murere og – arbejdsmænd
Stemmedeltagelse: 81,4 procent
Ja: 8 procent
Nej: 92 procent
Snedkere og Tømrere
Stemmedeltagelse: 78,5 procent
Ja: 10,8 procent
Nej: 89,2 procent
Tagpap & beton
Stemmedeltagelse: 80,6 procent
Ja: 9,4 procent
Nej: 90,6 procent
Snedker- og Nichefagene
Stemmedeltagelse: 69 procent
Ja: 24,3 procent
Nej: 75,7 procent
Gartnerne
Stemmedeltagelse: 82 procent
Ja: 46,7 procent
Nej: 53,3 procent
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.