Nyheder
Vinterdæk og firmabiler Fra 1. juli 2025 får Danmark for første gang egentlige regler for vinterdæk. Det betyder, at service- og varebiler ikke længere må køre med sommerdæk i vinterføre.

Ifølge den opdaterede færdselslov (§ 67, stk. 3) må man ikke køre med “åbenbart uegnede dæk” – altså sommerdæk, når der er sne, is eller sjap på vejene.
Det er føreren, og dermed virksomheden, der har ansvaret for at bilen er forsvarligt udstyret.

Overtrædelser kan koste 1.000 kr. pr. dæk – og endnu værre: Forsikringsselskaber kan afvise dækning af skader, hvis bilen ikke har haft korrekte dæk på.

”Det her handler om sikkerhed – både for kollegaen, bilen og andre i trafikken. Servicebiler, der kører året rundt, skal være klar til vinterføre,” siger Christian Ingebrekt, arbejdsmiljøsekretær i Rør og Blikkenslagernes Fagforening.

Hvad betyder det for firma- og servicebiler?
Byggebranchen kører ofte i alle vej- og vejrtyper. Vinterføre betyder, at sommerdæk bliver ulovlige i de måneder, hvor der er risiko for frost og is.

Er uheldet ude og dæk er ulovlige kan føreren af en firmabil også blive stillet til ansvar. Derfor bør både firma, AMR og kollegaerne være opmærksomme på dækskift i god tid.
Dit firma skal planlægge hensigtsmæssige dækskift, opbevaring og logistik for at undgå driftstop midt i vintersæsonen.

Helårsdæk er tilladt, men kun hvis de bærer det officielle bjerg- og snefnug-mærke (3PMSF). Den gamle M+S-mærkning er ikke længere nok.

Kort fortalt – det skal du vide

  • Fra 1. juli 2025: nye regler i færdselsloven
  • Gælder alle biler, inkl. vare- og servicebiler
  • Krav: Dæk skal være mærket med 3PMSF (bjergsymbol med snefnug)
  • Mønsterdybde: minimum 1,6 mm – men 3 mm anbefales
  • Gælder kun ved vinterføre: sne, is, slud, sjap eller frost
  • Bøde: 1.000 kr. pr. dæk ved ulovlig kørsel
  • Forsikring: kan afvise dækning ved uheld med forkerte dæk

Gode råd til værksted og virksomhed

  • Skift til vinterdæk allerede når temperaturen rammer 7 °C
  • Sørg for ens dæk på alle fire hjul – ikke mix af sommer og vinter
  • Brug professionel opbevaring og mærk dæk efter bil
  • Planlæg dækskifte i god tid – før frosten kommer

Faktaboks: Kend dine dæk

  • 3PMSF
    Certificeret vinter- eller helårsdæk, testet til sne. Krævet efter 1. juli 2025
  • M+S
    “Mud & Snow” – ikke længere nok til vinterbrug
  • Åbenbart uegnede dæk
    Dæk, der tydeligt ikke passer til vejret – fx sommerdæk i sne
  • Mønsterdybde
    Minimum 1,6 mm – anbefalet 3-4 mm i vinterperioden
  • Pigdæk
    Tilladt 1. november – 15. april, skal monteres på alle fire hjul.

Artiklen er bragt på Rør&Blik’s hjemmeside.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt