Der er igennem en årrække sket en positiv udvikling i kræftbehandling, da et stigende antal af personer overlever deres sygdom. Personer med uhelbredelig kræft kan leve i rigtig mange år, og for nogle personer bliver kræften en kronisk sygdom på linje med andre sygdomme. For mange betyder det at de potentielt kan have gode muligheder for et forsat langt arbejdsliv, på trods af en kræftdiagnose.
Desværre er kortuddannede medarbejdere med hårdt fysisk arbejde, i særlig risiko for at miste deres arbejde efter et sygdomsforløb med kræft. Med dette projekt sættes der fokus på at mindske eller fjerne denne ulighed, og sikre at kortuddannede med hårdt fysisk arbejde i højere grad har muligheden for at blive på arbejdsmarkedet.
Undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse viser, at arbejdslivet for mange bliver påvirket, når man får konstateret kræft. Flere er sygemeldt i kortere eller længere perioder, og det kan for nogle være svært at vende tilbage til arbejdet på samme vilkår som før sygdommen. Flere har også behov for rådgivning eller støtte til økonomiske og arbejdsmæssige forhold.
En undersøgelse fra 2013, har vist at mange oplever udfordringer med tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom. Undersøgelse viste at ufaglærte havde en betydelig større risiko, for at falde ud af arbejdsmarkedet, end personer med en videregående uddannelse.
Målgruppen er en tilfældig udvalgt gruppe af PensionDanmarks medlemmer, som er blevet syge med en af tre nedstående kræftdiagnoser:
Derudover opfylder målgruppens deltagere også følgende kriterier:
PensionDanmark har på årsbasis er ca. 400 medlemmer, som bliver diagnosticeret med en af disse 3 kræftformer. Projektet forventer at ca. 120 medlemmer vil deltage i forløbet.
Det er ikke muligt, at man selv henvender sig til PensionDanmark for at deltage i projektet.
Blandt de medlemmer som ansøger om udbetaling af "kritisk sygdom" hos PensionDanmark, og som er inden for målgruppen (se ovenfor), vil en tilfældig udvalgt gruppe blive kontaktet pr. telefon for afklaring, om medlemmet ønsker at deltage i projektet.
Det er centralt, at medlemmet tilknyttes projektet tidligt i sygdomsforløbet for netop at fastholde relationen til arbejdsgiveren. Medlemmet vil ved opstart få tilknyttet en fastholdelseskoordinator.
Carelink Gruppen understøtter udvikling, monitorering og evaluering af projektet. Projektet støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og løber samlet over en 3 årig periode.
Koordinatorens opgave er i samarbejde med medlemmet at udvikle en målrettet og individuel plan for at fastholde medlemmet i arbejde, og at opstart af arbejde kan ske efter medlemmets ønsker og behov. Koordinatoren støtter medlemmet i at navigere rundt i de relevante tilbud, der kan understøtte medlemmets behov.
Koordinatorens støtte kan variere i forhold til den enkeltes behov. Koordinatoren kan, efter aftale med medlemmet, kontakte forskellige aktører fx jobcenter eller læge, eller hjælpe og støtte medlemmet med selv at finde rundt i og kontakte de mange tilbud.
Som det er nu, skal man selv henvende sig, de mange forskellige steder for at få hjælp. Tidligere medlemmer med kræft fortæller, at det kan opleves som uoverskueligt, og at der ikke er sammenhæng på tværs af de aktiviteter, man skal igennem som syg.
Koordinatoren kan være med til at sikre, at:
I forbindelse med en alvorlig kræft diagnose har man mulighed for at vælge, om man ønsker at deltage aktivt i opfølgningen, eller om man ønsker at opfølgningen sker uden at man deltager selv. Man kan altså blive fritaget fra at deltage i samtaler på jobcentret.
Vælger man ikke at deltage i opfølgningen vil denne i stedet ske ved, at jobcentret kontakter læge eller hospital og beder om oplysninger om situation og behandlingsforløb.
Da kræftpatienter efter otte ugers sygdom ofte er i gang med undersøgelser og behandling, er det ofte ikke muligt at deltage i jobcentrenes opfølgning.
Hensigten er at give personen mulighed for ro og holde fokus på behandling og de eventuelle psykiske belastninger, der ofte følger med en kræftdiagnose.
Projektets indsigter vil blive formidlet løbende i projektperioden, for at oplyse relevante samarbejdspartnere, politikere, og andre interessenter om projektets foreløbige resultater.
Afslutningsvis bliver der afholdt en konference, hvor projektets resultater offentliggøres.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.