Arbejdersangene har gennem generationer været med til at skabe fællesskab, sammenhold og mod. I år fylder Arbejdersangbogen 100 år, og det markerer Arbejdermuseet med den nye særudstilling "Alting begynder med en sang", som åbner den 5. juni 2026 på museet i København - og fortæller historien om sangens særlige rolle i arbejderbevægelsen.
Udstillingen viser, hvordan sang gennem generationer har været mere end musik. Den har været et fredeligt kampmiddel, et samlingspunkt og en måde at skabe fællesskab, identitet og håb på. Fra faglige møder og optog til fællessang på arbejdspladser og i forsamlingshuse har sangen været med til at forme den danske arbejderbevægelse.
Du kan blandt andet opleve historien om Arbejdersangbogen gennem 100 år, se originale genstande og følge udviklingen fra de tidlige arbejdersange til Trilles kvindesange og internationale solidaritetssange.
Medlemsfordel
Som medlem af 3F har du gratis adgang til Arbejdermuseet for dig selv og én gæst. Børn under 18 har også gratis adgang – og der er 10% i shoppen og kaffebaren.
(Gratis adgang til Arbejdermuseet via dit fagforbund)
Det giver en oplagt mulighed for en sommerudflugt med familie, venner eller kolleger – og måske en anledning til at genopdage nogle af de sange, historier og fællesskaber, der har været med til at forme vores bevægelse. (Også selvom museet ligger helt i den ene ende af Danmark ;)).
Læs mere om udstillingen her: Alting begynder med en sang på ArbejdermuseetHar du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.