Nyheder
Sidste opgave som murerlærling Murer svendeprøve på SDE i Odense.

Sidste opgave som murerlærling

50 timers effektivt arbejde i højt tempo.

Det er sådan cirka virkeligheden for de seks unge mænd der torsdag gik i gang med deres murer svendeprøve på SDE i Odense.

”Det handler om at holde hovedet koldt og bevare overblikket, og jeg synes vi har travlt,” siger Frederik Lynbech, mens han er i gang med vådrumsisolering som en del af den samlede prøve.

 24. marts klokken 12 skal alt stå færdigt og klar til bedømmelse, og for Frederik er der fast job i vente på den anden side af bedømmelsen og svendegildet.

Micas Rochler står lidt længere nede i hallen. Han er årets eneste og faktisk også sidste EUX murer i Odense. Udover sin murersvendeprøve har han som en del af EUX uddannelsen også bestået både dansk og engelsk på gymnasialt A-niveau og planen er at læse videre.
”Jeg tog EUX for at have mulighed for et brancheskift, måske vil jeg senere læse til arkitekt, et fag hvor jeg tror det kommer mig til gavn at have en håndværksmæssig baggrund, forklarer Micas.

Både Frederik og Micas arbejder videre mens de forklarer. For det kræver overblik og planlægning og at tiden udnyttes optimalt, hvis de skal nå i mål.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt