Nyheder
Afstemning OK25 - Stem og Bestem Lad os stå sammen om OK 2025.
Din overenskomst er nu færdigforhandlet. Det er din fagforening – 3F Fagligt Fælles Forbund - som har forhandlet med arbejdsgiverne om nye løn- og ansættelsesvilkår frem til og med februar 2028.
Nu skal du og andre medlemmer stemme om resultatet.

Her i 3F Djursland anbefaler grupperne følgende:

Industrigruppen anbefaler et JA
Privat Service, Hotel og Restauration anbefaler et JA
Transportgruppen anbefaler et JA
Den grønne gruppe anbefaler et JA
Byggegruppen anbefaler et NEJ

Vi skal ikke bestemme, om du skal stemme JA eller NEJ til resultatet, men vi synes det er vigtigt, at du kender din lokale fagforenings holdning.

Vi anbefaler, at du vurderer resultatets konsekvenser for dig og dine kolleger og beslutter dig for, hvad du skal stemme.

Det vigtigste er, at du deltager i afstemningen.

En høj stemmeprocent er afgørende for, at vi kan forsvare overenskomsterne på det danske arbejdsmarked.

Der er et link vedhæftet i den mail eller SMS, du har modtaget, hvor du kan læse om det opnåede resultat for dit område.

Har du spørgsmål til materialet eller, hvordan du kan stemme, så er du velkommen til at kontakte afdelingen.

Vi opfordrer endnu en gang til, at du bruger din ret til at stemme. Stem og bestem!

Dette link guider dig til siden, hvor du kan læse mere om forligene for dit område: 

OK25 | Overenskomstforhandlinger på det private område - 3F

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt