Nyheder
Din stemme tæller - forsvarsforbeholdet d. 1. juni 2022 Forbundet 3F vil hverken anbefale 3F’s medlemmer at stemme ja eller nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, da dansk sikkerhedspolitik og forsvarsindsatser ikke er kerne-3F-EU-stof. 3F vil i stedet videreformidle relevante oplysningsmaterialer og debatter om forsvarsforbeholdsafstemningen og opfordre medlemmerne til at stemme den 1. juni.

Baggrund om afstemningen om
det danske EU-forsvarsforbehold den 1. juni 2022

I forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 blev Socialdemokraterne, Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti den 6. marts enige om, at der den 1. juni 2022 skal afholdes en folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forsvarsforbehold. Baggrunden er, at partierne vurderer, at den ændrede sikkerhedspolitiske situation i Europa stiller nye krav til Danmarks engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik.

Forbundet 3F vil hverken anbefale 3F's medlemmer at stemme ja eller nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, da dansk sikkerhedspolitik og forsvarsindsatser ikke er kerne-3F-EU-stof. 3F vil i stedet videreformidle relevante oplysningsmaterialer og debatter om forsvarsforbeholdsafstemningen og opfordre medlemmerne til at stemme den 1. juni.

I dette notat gennemgås følgende:

- Hvad er baggrunden for det danske forsvarsforbehold?
- Hvad betyder det danske forsvarsforbehold?
- Hvordan samarbejder EU-landene om forsvarsindsatserne?
- Hvad betyder henholdsvis fastholdelse og afskaffelse af forbeholdet?
- Hvad mener de danske partier?
- Hvad mener den danske fagbevægelse om EU-forsvarsforbeholdet?
 
 
Hvad er baggrunden for det danske forsvarsforbehold?

Danmark har siden 1994 haft fire EU-forbehold. Det betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU's retspolitik. Det fjerde forbehold vedrører unionsborgerskabet, men det har i praksis ingen betydning.

Forbeholdene blev vedtaget som en del af Edinburgh-særaftalen, der blev indgået mellem Danmark og de dengang 11 øvrige EU-lande. Ved en folkeafstemning i 1993 stemte et flertal af danskerne for aftalen. Dermed kunne Danmark tiltræde Maastricht-traktaten med de fire forbehold, selvom et flertal af danskere havde forkastet Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning i 1992.
Fordi forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt og ikke indebærer suverænitetsafgivelse, kræver det kun et simpelt flertal i Folketinget at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men grundet den politiske aftale fra 1992 er der enighed om, at en afskaffelse af forbeholdet kræver en folkeafstemning.

Hvad betyder det danske forsvarsforbehold?

Danmarks forsvarsforbehold fra 1993 betyder at:
1. Danmark deltager ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært udstyr til EU-ledede missioner i konfliktområder. Danmark deltager på nuværende tidspunkt dog i EU's civile operationer, som hidtil har udgjort hovedparten af EU's missioner.
2. Danmark deltager ikke i det Permanent Strukturerede Samarbejde på Forsvar (PESCO), hvor de andre 26 EU-medlemslande koordinerer udvikling og investering i deres forsvar, og mindre landegrupper går sammen om fælles udviklingsprojekter.
3. Danmark deltager ikke i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), hvor de andre 26 EU-medlemslande koordinerer indkøb af militært isenkram og drøfter prioriteter for Forsvarsfonden. Danmark er det eneste af de 27 EU-lande, der har et forbehold på forsvarsområdet. Danmark har aktiveret forsvarsforbeholdet mindst 31 gange i forbindelse med EU-ledede operationer og missioner samt andre tiltag på forsvarsområdet i perioden 1993 til 2022. 14 af de 31 aktiveringer er militære operationer eller missioner.

Hvordan samarbejder EU-landene om forsvarsindsatserne?

EU's forsvars- og sikkerhedspolitik har eksisteret siden starten af 00'erne og handlede oprindeligt mest om at understøtte fred i verden gennem langsigtede missioner, der typisk foregik i lande langt væk fra Europas geografiske kerne. I den senere tid er politikken i stigende grad begyndt at handle om at beskytte det europæiske kontinent og dets borgere. Da forsvarssamarbejdet i EU er mellemstatsligt, bestemmer EU-landene selv over deres militære styrker, som i stigende grad arbejder med hinanden. EU-landene kan således beslutte, at de vil gennemføre en fælles EU-operation, men det er medlemslandene selv, der er ansvarlige for at udsende deres militære og civile bidrag. På samme måde består missioner i regi af NATO eller FN af medlemslandenes nationale hære.
På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i EU's militære operationer, men deltager i andre aktioner gennem NATO. Danmark deltager til gengæld i EU's civile missioner. I 2007 sendte
vi f.eks. danske politifolk til Afghanistan for at uddanne kvindelige politifolk og træne det afghanske politi i at bekæmpe korruption. Danmark er med i 9 ud af EU's 11 igangværende civile
missioner.
Det er uvist, hvordan det europæiske forsvarssamarbejde vil udvikle sig i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Umiddelbart må forventningen dog være, at den del af forsvarssamarbejdet, som handler om sikkerhed på det europæiske territorie og sikkerhed for europæiske borgere, vil blive styrket i fremtiden.

Hvad betyder henholdsvis fastholdelse og afskaffelse af forbeholdet?

Konsekvenserne af, hvis Danmark vælger henholdsvis at fastholde eller afskaffe det danske forbehold, er genstand for livlig debat fra ja- og nej-siden.er Folketingets EU-oplysnings
kortfattede skitsering.

Betydning af
JA
til afskaffelse af forsvarsforbeholdet
Betydning af
NEJ
til afskaffelse af fo rsvarsforbeholdet 
 Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet og
deltager fuldt ud i EU’s forsvarssamarbejde.
Danmark bevarer forsvarsforbeholdet og
fortsætter i EU uden at deltage fuldt ud i
EU’s forsvarssamarbejde.
 Danmark får mulighed for at sende danske
soldater med på militære EU-operationer.
Danmark betaler selv.
 Danmark kan ikke deltage i EU-ledede
militære operationer, men kan fortsat
deltage i civile missioner.
 Danmark kan deltage fuldt ud i EU-landenes
udvikling af fælles våbensystemer. Danske
virksomheder kan deltage og få støtte.
 Danske virksomheder kan stadig deltage i
udvikling af våbensystemer.

 

Hvad mener de danske partier?

De fem partier bag ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” og udskrivningen af folkeafstemningen bakkes op af Moderaterne, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne og Veganerpartiet, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Ny Borgerlige fraråder en afskaffelse.

Anbefaler afskaffelse af forsvarsforbeholdet  Fraråder afskaffelse af forsvarsforbeholdet 
 - Socialdemokratiet
- Radikale Venstre
- Venstre
- Dansk Folkeparti
- Enhedslisten
- Ny Borgerlige
- Konservative
- Socialistisk Folkeparti
- Moderaterne
- Liberal Alliance
- Frie Grønne
- Alternativet
- Kristendemokraterne
- Veganerpartiet
- Dansk Folkeparti
- Enhedslisten
- Ny Borgerlige

 

Hvad mener dansk fagbevægelse om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet?

Gennem de sidste 50 års danske EU-medlemskab har dansk fagbevægelse altid rummet både ja- og nej-sigere i forbindelse med EU-afstemninger – nøjagtigt ligesom resten af den danske befolkning. Forsvarsforbeholdsafstemningen er ingen undtagelse.
FH’s Forretningsudvalg godkendte den 16. marts 2022 en indstilling om FH’s aktive anbefaling af at afskaffe forsvarsforbeholdet. Langt størstedelen af FH’s forbund, herunder 3F, HK, FOA, Danmarks Lærerforening og BUPL har dog valgt at være neutrale i forbindelse med afstemningen under henvisning til, at det ikke er kernestof for de respektive forbunds medlemmer. Blandt FH’s forbund har Dansk Metal og NNF valgt aktivt at anbefale en afskaffelse. Enkelte 3F-afdelinger har aktivt valgt at anbefale et nej, ligesom en gruppe af 134 tillidsvalgte gennem siden ”Solidaritet” har gjort ligeså.

 Årstal Afstemning   Fagbevægelsens anbefalinger Valgresultat 
 2015 Ændring af retsforbeholdet (Ja) - 3F anbefalede, ligesom flertallet i LO, at stemme ja. Der var dog et mindretal af afdelinger, som anbefalede et nej. Nej
 2014 Godkendelse af dansk deltagelse i Den Fælles Patentdomstol (Ja) – LO og 3F anbefalede et ja. Der var dog et mindretal i 3F’s afdelinger, som anbefalede et nej. Ja
 2000 Ophævelse af euroforbeholdet (Ja) - Et snævert flertal af LO’s fagforbund anbefalede et ja, men mange forbund havde afdelinger og medlemmer, der anbefalede et nej. Nej
 1998 Godkendelse af Amsterdamtraktaten (Ja) - LO og KAD, SiD og TIB anbefalede et ja – men flere afdelinger i de enkelte forbund anbefalede et nej. Ja
 1993 Godkendelse af Edinburghafgørelsen og herunder Maastrichttraktaten (Ja) – LO anbefalede et ja og flertallet i SiD’s hovedbestyrelse ligeså, men flere end hundrede lokale SiD-afdelinger anbefalede et nej. Ja
 1992 Godkendelse af Maastrichttraktaten (Ja) – LO anbefalede et ja, mens nogle forbund var neutrale og andre anbefalede et nej. Nej
 1986 Godkendelse af Den Europæiske Fællesakt (?) – LO og forbundene tog ikke stilling, mens SiD anbefalede et nej.
Ja
 1972 Medlemskab af EF (?) – LO anbefalede overordnet set et ja,
mens flere forbund anbefalede et nej,
herunder DASF.
Ja

 

Oversigt over arrangementer op til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet d. 1. juni 2022 Debatarrangementer i hele landet (oversigt) 262 KB PDF Hent dokument

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt