Arbejdsmiljø
Regler for arbejde i varme og hedebølge Det er godt at kende reglerne for arbejde i varme, når temperaturen stiger, og der er hedebølge. Her kan du læse om Arbejdstilsynets råd og retningslinjer.

Generelt kræver Arbejdstilsynet, at temperaturen holdes under 25 grader ved stillesiddende eller stillestående arbejde, men anbefaler dog, at det ikke bliver varmere end 20-22 grader.

Det gælder dog ikke i perioder med varmebølge eller hedebølge, hvor Arbejdstilsynet godt kan acceptere, at temperaturen bliver højere.
Arbejdstilsynets anbefalinger ved arbejde i varme 

Ansatte skal have mulighed for at holde passende pauser, hvis lufttemperaturen er over 35 °C for stillesiddende arbejde og 32 °C for fysisk arbejde.

Overstiger den relative luftfugtighed de normale 40 til 60 procent, skal der gives pauser ved lavere temperaturer.

Pauser bør holdes i lokaler/udendørs, hvor temperaturen er lavere end i det lokale, som personen skal have pause fra.

Påklædningen bør være let. Hvis den ansatte skal bære uniform eller have varmt tøj på, bør pauserne være længere.

Læs om hvor varmt må der være
Læs reglerne om arbejde i stærk varme og kulde
Når du har fysisk udendørs arbejde

I forhold til udendørsarbejde er det ifølge loven arbejdsgiverens pligt at sikre medarbejderens sikkerhed og sundhed i forbindelse med at udføre arbejdet.

Når vi snakker om varme og hedebølge er der ikke nogen bestemte temperaturer, der er udslagsgivende for bestemte foranstaltninger.

Høje temperaturer og hedebølger kan dog give gener og udgøre en helbredsrisiko, og det skal arbejdsgiver være opmærksom på.

Fakta Varme- eller hedebølge  Varmebølge: Tre sammenhængende dage hvor gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer hver dag skal overstige 25 grader.

Hedebølge: Tre sammenhængende dage hvor gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer hver dag overstiger 28 grader.

Kilde DMI
Bliv medlem af 3F Som medlem af 3F er du del af et fællesskab, der sikrer gode løn- og arbejdsvilkår. Du får desuden en række fordele som PlusKort, Superliga-billetter, billige forsikringer og juridisk hjælp.
Bliv medlem
Bliv medlem


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt