Forside Fordele Få hjælp Bliv medlem Søg Log ind Dagpenge Når du er i konflikt, kan du få penge fra fagforeningen Det er fagforeningen, der udbetaler konfliktunderstøttelse, og ikke a-kassen.

Hvis du og dine kolleger nedlægger arbejdet på din arbejdsplads – eller bliver lockoutet af arbejdsgiverne – så stopper udbetalingen af din løn.

Du er omfattet af konflikten, hvis du arbejder på en arbejdsplads og er medlem af den fagforening, der har sat strejken i værk. Hvis det eksempelvis er Dansk Metals medlemmer, der strejker, er du som 3F-medlem naturligvis ikke omfattet af strejken.
Undtagelse Hvis du bliver sendt hjem fra din arbejdsplads, mens der er konflikt, kan du få dagpenge, hvis du ikke selv deltager i konflikten

I givet fald skal du melde dig ledig på jobnet.dk, og du skal også opfylde de normale betingelser for at få dagpenge.
Strejkeunderstøttelse Du kan ikke få dagpenge fra a-kassen, hvis du er omfattet af en konflikt. I stedet for dagpenge kan du i nogle tilfælde få konfliktunderstøttelse. Det kræver, at strejken ikke er i strid med overenskomsten. For eksempel skal den være varslet i tide.

Ved en overenskomstmæssig arbejdsnedlæggelse kan du normalt få strejkegodtgørelse – eller konfliktunderstøttelse – fra din fagforening under strejken. Godtgørelsen plejer at være på niveau med dagpengene. Det kræver, at du er medlem af fagforeningen og har været det mindst en måned.
Fakta Strejkeunderstøttelse kaldes også
  • konfliktunderstøttelse
  • strejkepenge
  • strejkegodtgørelse
  • konfliktstøtte
Dagpenge under storkonflikt: 65 procents-reglen

Hvis a-kassen har mere end 65 procent medlemmer, der er omfattet af en konflikt, skal a-kassen standse for udbetaling af dagpenge og feriedagpenge til alle medlemmer.

Reglen gælder for a-kassen som helhed også for de medlemmer, som allerede modtog ydelser forud for konflikten.

Det sker ikke ofte, men kan ske i forbindelse med en storkonflikt.


OK20: Til dig der skal stemme Vores partner Assembly Voting sender lige nu mails ud om OK20-afstemning fra 3f@mail.aion.dk. De mails kan du trygt åbne. 3F sender også mails ud fra en adresse, som ender på @3f.dk.
Vi advarer mod at åbne fup-mails, der udgiver sig for at være 3F, der ikke er sendt fra de to mails, som vi har omtalt.
Kø til at komme på Mit3F Der er i øjeblikket mange besøgende på Mit3F. Der kan derfor være ventetid, inden du får adgang til at komme på Mit3F. Vi anbefaler, at du eventuelt prøver at logge på senere.
Kontakt