Familieliv
Pasning af barn med handicap Der er mulighed for at passe dit barn hjemme, hvis dit barn har et alvorligt handicap. Dog er der flere betingelser, du skal være opmærksom på.

Hvis dit barn har et alvorligt handicap, kan det være en mulighed, at du kan passe barnet i dit eget hjem og få tildelt tabt arbejdsfortjeneste. Det kan give både i ro i sindet for dig og barnet og give de bedste betingelser for, at din familie har det godt.

Men du er ikke automatisk berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selvom dit barn har et handicap. Kommunen skal ind og vurdere nedenstående betingelser, der alle skal være opfyldt. 

Betingelser for, at du kan passe dit barn:

  • Dit barn er under 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
  • Det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes i hjemmet.
  • Det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen, faderen eller en anden pårørende, der passer barnet.
  • Du som forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med din beskæftigelse for at passe barnet eller ikke kan påtage dig beskæftigelse, fordi du passer dit barn med handicap. 
Tabt arbejdsfortjeneste og ferie

Det beløb, som kommunen betaler for tabt arbejdsfortjeneste, skal svare til den indtægt, du mister. Der er dog et loft for udbetaling i tabt arbejdsfortjeneste. Det er din seneste normale bruttoløn, som danner grundlag for beregningen.

Pensionsbidrag og ATP beregnes særskilt. Ydelsen er en bruttoydelse, og du betaler A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag. Din arbejdsgivers bidrag til en eventuel pensionsordning, fra før overgangen til ordningen, skal regnes ind i lønkompensationen.

Du har ret til et særligt beløb til at holde ferie for, når du modtager tabt arbejdsfortjeneste. Tillægget minder om feriepenge, men er ikke omfattet af ferielovens regler. Du får pengene, når ordningen om tabt arbejdsfortjeneste stopper. Også når du for eksempel går fra fuld til delvis lønkompensation.

Hvis du er ledig

Hvis du er ledig og kun modtager delvis kompensation, kan du muligvis modtage en særlig ydelse oven i dækningen af tabt arbejdsfortjeneste.

Det kræver, at du:

  • Er arbejdsløshedsforsikret og IKKE har ret til dagpenge.
  • Ikke selv er skyld i, at du er ledig.
  • Ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde.
  • Ikke modtager andre ydelser til forsørgelse.

Ydelsen gives i op til tre måneder efter udgangen af den måned, hvor du blev ledig. Og ydelsen er uafhængig af dine indtægts- og formueforhold.

Beløbet svarer til den højeste sygedagpengesats, dog højst 90 procent af lønnen i det tidligere job.

Kontakt din lokale 3F fagforening, som kan hjælpe dig med reglerne.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt