Forside Fordele Få hjælp Bliv medlem Søg Log ind Ferie Overførsel af ferie til nyt ferieår I nogle tilfælde kan du og din arbejdsgiver aftale, at du må overføre feriedage til følgende ferieår. Her kan du læse om, hvad du skal have styr på, og hvilke regler der skal overholdes.

Du kan aftale med din arbejdsgiver, at den ferie, du har optjent ud over 20 dage, kan overføres til følgende ferieår.

Lige nu går ferieåret fra 1. maj til 30. april, men det ændres med den nye ferielov i 2020.

Bliver du og din arbejdsgiver enige om overførslen af ferie, skal I lave en skriftlig aftale om det inden 30. september 2019.

Hvis du ikke får løn under ferie, men feriegodtgørelse, skal din arbejdsgiver give skriftlig besked til den, der udbetaler feriegodtgørelsen – typisk FerieKonto – om aftalen inden 30. september efter ferieårets udløb.

Du har ansvaret for at sikre, at din arbejdsgiver får overleveret beskeden.

Ny ferielov 2020 Den 1. september 2020 træder der en ny ferielov i kraft, hvor du kan afholde din betalte ferie samtidig med, at den optjenes. Efter den nye ferielov kan der også aftales overførsel af ferie.

Hvis du 30. september 2020 har betalt ferie til gode, som du ikke har fået afholdt, overføres denne ferie automatisk til afholdelse efter den nye ferielov.

Hvis du er omfattet af en kollektiv overenskomst, kan den indeholde andre bestemmelser om overførsel af ferie.

Du kan selvfølgelig altid kontakte din lokale 3F fagforening, hvis du har spørgsmål omkring overflytning af ferie til næste ferieår.
Læs mere om den nye ferielov 2020

OK20: Til dig der skal stemme Vores partner Assembly Voting sender lige nu mails ud om OK20-afstemning fra 3f@mail.aion.dk. De mails kan du trygt åbne. 3F sender også mails ud fra en adresse, som ender på @3f.dk.
Vi advarer mod at åbne fup-mails, der udgiver sig for at være 3F, der ikke er sendt fra de to mails, som vi har omtalt.
Kø til at komme på Mit3F Der er i øjeblikket mange besøgende på Mit3F. Der kan derfor være ventetid, inden du får adgang til at komme på Mit3F. Vi anbefaler, at du eventuelt prøver at logge på senere.
Kontakt