Fritidsjobber
Arbejde alene når du er under 18 år For at sikre dig bedst muligt er der regler for, hvornår du må arbejde alene, når du er under 18 år. Læs her, hvornår det gælder dig.

Det er vigtigt, at du føler dig tryg, når du arbejder. Alle har ret til ordentlige arbejdsforhold, og det gælder især dig, der er lærling eller fritidsjobber under 18 år.

For at undgå at unge under 18 år overfaldes, når de er på arbejde, må de ikke være uden voksne kolleger. Det gælder blandt andet grillbarer, tankstationer, kiosker eller bagerier, hvor der nogle steder er særlig risiko for vold eller røverier, selvom det heldigvis sjældent sker. 

Unge under 18 år må som udgangspunkt ikke arbejde i tidsrummet 20-06. Kontakt din 3F fagforening ved nærmere spørgsmål, da der kan være særlige forhold i din konkrete situation.

Læs mere på jobpatruljen.dk
Undtagelser for at arbejde alene Hvis du arbejder i et indkøbscenter, hvor der går sikkerhedsvagter rundt i centret, eller der er en anden form for sikkerhed, må unge under 18 år gerne arbejde alene - men kun indtil klokken 20.00 om aftenen.

Hvis du er tvivl om, hvorvidt forholdende er i orden, hvor du arbejder, kan du altid kontakte din lokale 3F fagforening.

Kontakt