Jobsøgning
3F Jobformidling: Danmarks største jobdatabase I 3F Jobformidling kan du både søge efter job og lægge dit CV ind, så du måske bliver matchet med et job, der lige passer til dig.

En af de vigtigste opgaver for 3F’s a-kasse er at hjælpe ledige medlemmer med at finde det næste job.

Derfor har vi 3F Jobformidling, som er landets største database med ledige job. Databasen består både af job, der også ligger i andre databaser, og job som 3F’s afdelinger har fået ind direkte fra arbejdsgiverne.

Systemet kan bruges både af a-kassen, af dig som er arbejdsløs, og af dig som har arbejde, men leder efter noget andet - uanset om du er medlem af 3F.

Hvis du er medlem af 3F, har du også mulighed for at oprette en jobagent og lægge dit CV ind. Log da på Mit3F og gå til 3F Jobformidling.

Gå til 3F Jobformidling
Log på Mit3F og gå til 3F Jobformidling
Har virksomheder i databasen OK forhold? Da en del af jobbene i databasen er hentet andre steder fra, er de ikke automatisk kontrolleret for løn- og arbejdsvilkår, derfor kan du ikke være sikker på at der er ok forhold. Med andre ord så kan der være virksomheder uden overenskomst iblandt - eller endda virksomheder, som er ramt af konflikt. Det er der ingen garanti mod. Både job og CV-bank

3F Jobformidling består både af en database med job og af en database med CV’er, hvor du kan blive fundet, hvis du har de rette kvalifikationer. Du kan derfor lægge dit CV ind.

Du kan også oprette det, man kalder en ”jobagent”, hvor du søger efter nogle bestemte job. For eksempel ”tømrer - Ringsted”. Så får du besked, når der er et ledigt job.

Du kan lægge dit CV ind og få adgang til at oprette en jobagent, hvis du er medlem af 3F. Det eneste du skal gøre er at logge på Mit3F og gå til 3F Jobformidling.

Log på Mit3F og gå til 3F Jobformidling
Nem at bruge

3F Jobformidling er nem at bruge og er specielt tilpasset til 3F’s medlemmer. For eksempel kan du skrive både ”buschauffør” og ”Ringsted” i søgefeltet samtidig - og de relevante job dukker frem. 

Systemet kan også genkende forskellige varianter af stavning, så skulle der ryge en lille stavefejl ind, gør det ikke noget.

Læs mere Opret en jobagent i 3F Jobformidling Hent pjece 3F Jobformidling - sådan finder du et job Hent pjece 3F Jobformidling "Søger du arbejdskraft - Søger du job" Hent pjece Vejen til næste medarbejder Hent pjece Søger du job Hent pjece Søger du arbejdskraft Hent pjece Sådan kom 9000 i job Hent pjece
Kontakt