Forside Fordele Få hjælp Bliv medlem Søg Log ind

Grundet corona-situationen kan der være andre regler og politiske tiltag, der gør sig gældende.

Læs mere i vores FAQ om coronavirus og arbejdsliv.

Ledig Når du er blevet ledig Hvad skal du gøre, når du er blevet arbejdsløs? Læs her, hvordan du melder dig ledig, søger om dagpenge, opretter dit CV og lægger en god plan, når du er blevet ledig.

Hvis du lige er blevet ledig, er du måske forvirret. Her kan du læse, hvad du skal gøre først – og de følgende dage.

På den allerførste ledighedsdag skal du melde dig ledig. Det er et krav for at få dagpenge fra a-kassen. Du melder dig ledig på jobnet.dk.
Søg om dagpenge

Når du skal søge dagpenge, skal du bruge NemID. Hvis du ikke allerede har NemID, kan du bestille det hos NemID.

Du skal søge dagpenge via mit.3f.dk – og du skal bruge NemID til at komme ind.

Når a-kassen har behandlet din ansøgning, får du et brev.

Er du i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte din lokale 3F a-kasse.

Bestil NemID her
Søg om dagpenge på Mit3F
Du skal oprette et CV og søge job  Senest efter to uger skal du oprette et CV på jobnet.dk. Dit CV skal godkendes af a-kassen. Det sker ved en såkaldt CV-samtale i a-kassen, som du skal deltage i. A-kassen kontakter dig og beder dig om selv at booke en samtale.

Du skal også søge job. Du skal selv registrere din jobsøgning i din joblog, som du også finder på Mit3F.

Til CV-samtalen aftaler du en plan for, hvordan du søger job, sammen med a-kassen.

Som medlem i 3F har du adgang til Danmarks største jobdatabase, hvor du kan finde mange ledige job – også dem, som 3F får ind direkte fra virksomhederne. Du kan også lægge dit CV ind, så du måske bliver matchet med et job. Du finder også jobdatabasen – 3F Jobformidling – på Mit3F.

Kontakt din lokale 3F a-kasse, hvis du er i tvivl om noget.
Fakta Gode guides fra a-kassen 

Måske leder du efter flere gode råd og vejledninger til, hvordan du nu skal søge job.

A-kassen har lavet to guides, som måske kan være nyttige for dig:

  • Den ene handler om, hvordan du håndterer den første tid som arbejdsløs.
  • Den anden er en mere grundig vejledning med tips om jobsøgning, CV med mere.
Læs mere Når du er i arbejde, indberetter arbejdsgiverne din løn og dine arbejdstimer til et centralt register: Indkomstregisteret.

Når du bliver ledig, henter a-kassen oplysninger om din løn og dine arbejdstimer i registret. Derfor skal man ikke længere aflevere sine lønsedler, når man bliver ledig.

Alle oplysninger i Indkomstregistret om dig, kan du finde på borger.dk eller skat.dk. Her kan du selv tjekke op på oplysningerne.
Læs mere på borger.dk
Læs mere på skat.dk
Sammen med a-kassen og jobcentret skal du have lagt en plan for, hvordan du får et arbejde igen. Det skrives ned og kaldes “Min Plan”. “Min Plan” bliver løbende taget op og evalueret og det, I aftaler, skal stå på “min side” på jobnet.dk.

Når du kommer til samtale i jobcenter og a-kasse tages der udgangspunkt i “Min Plan” – så det er vigtigt, at den er god!

Hurtigt efter, at du er blevet ledig, kan du derfor med fordel gøre dig nogle tanker om, hvad du gerne vil, så det kan komme ind i planen.
Gå til Jobnet.dk

OK20: Til dig der skal stemme Vores partner Assembly Voting sender lige nu mails ud om OK20-afstemning fra 3f@mail.aion.dk. De mails kan du trygt åbne. 3F sender også mails ud fra en adresse, som ender på @3f.dk.
Vi advarer mod at åbne fup-mails, der udgiver sig for at være 3F, der ikke er sendt fra de to mails, som vi har omtalt.
Kontakt