Forside Fordele Få hjælp Bliv medlem Søg Log ind Medlemskab Hvad er en fagforening? Fagforeningen aftaler dine løn- og arbejdsvilkår med arbejdsgiveren. Her kan du læse mere om, hvad det betyder for dig at være medlem af en rigtig fagforening.

En fagforening er organisation af medlemmer inden for et eller flere fag, som arbejder for bedre løn- og arbejdsforhold primært gennem aftaler og overenskomster.

Det er medlemmerne, der ejer fagforeningen. Og det er medlemmerne, der bestemmer, hvem der skal stemmes ind i fagforeningens poster. Jo flere medlemmer, jo stærkere står fagforeningen over for arbejdsgiveren, når der skal forhandles om løn- og arbejdsvilkår. 

3F har aftalt, hvor meget du som minimum skal have i timen, tillæg, pension, overarbejde og alt det andet, der sikrer dig en ordentlig løn. Aftalen kaldes en overenskomst. Den handler om meget mere end løn. Der er også aftalt regler for barsel, ferie, sygdom og arbejdsmarkedspension.

Fagforeninger som 3F, HK, FOA og Dansk Metal er overenskomstbærende fagforeninger. Det er kun den fagforening, som har aftalt din overenskomst, der kan føre din sag i Arbejdsretten. Det kan en gul fagforening ikke.

Hvad er en overenskomst?
Hvad er en gul fagforening? 

Der er meget stor forskel på en rigtig fagforening og en gul fagforening. Oftest har de gule fagforeninger meget ringe kendskab til forholdene i din branche og den gældende overenskomst.

Nogle kalder sig fagforening uden at organisere efter fag eller indgå overenskomster. Det er for eksempel Det Faglige Hus, ASE og Krifa.

De fleste overenskomster og aftaler med arbejdsgiverne indgås fredeligt, men kan man ikke blive enige, kan fagforeningen sige: Så vil vi ikke arbejde. Det kaldes at strejke. Og det er et stærkt våben. 

De gule fagforeninger har fra starten valgt, at de ikke vil strejke og dermed ikke kæmpe for bedre forhold på arbejdspladsen.

Bliv medlem af en rigtig fagforening

En fagforening er kort sagt en forening for dem, der arbejder inden for samme fag. De rigtige fagforeninger er organiseret efter fag og branche. Derfor kaldes de også overenskomstbærende fagforeninger.

I gamle dage var der mange små fagforeninger. I dag er de slået sammen til større og stærkere fagforeninger som f.eks. 3F, som har masser af dygtige forhandlere, der kender fagene og arbejdsmarkedssystemet rigtig godt.

Læs mere om, hvorfor du skal vælge 3F
Forskel på en rigtig fagforening og en gul fagforening Der er meget store og afgørende forskelle på rigtige og gule fagforeninger.
  1. 3F kan gennemføre lovlige strejker og således lægge pres på arbejdsgiverne for at opnå gode vilkår for medlemmerne.
    De gule har helt fra starten frasagt sig retten til at strejke.
  2. 3F tager din sag til Arbejdsretten og om nødvendigt helt til Højesteret.
    De gule fagforeninger kan ikke rejse sager i Arbejdsretten.
  3. 3F er knyttet til fag. Man står stærkt som medlem af et fagligt fællesskab. Hos de gule er man kunde uanset fag. Og eftersom fagforening betyder en forening for folk inden for samme fag, så er det faktisk misvisende at kalde sig fagforening.
  4. 3F aftaler overenskomster for alle inden for det område, som overenskomsten dækker. Mere end 28.000 arbejdspladser er omfattet. Til forskel aftaler de gule stort set ingen overenskomster.

De gule fagforeninger er lidt billigere end de rigtige fagforeninger. Det er ikke så mærkeligt. For når man ikke skal bruge mange ansatte og lokalafdelinger til at forhandle overenskomster og føre sager for medlemmerne, så bliver det også billigere for kunden.

De rigtige fagforeninger er eksperter i de vilkår, der gælder for dig, hvis du for eksempel bliver syg, fyret, underbetalt eller dårligt behandlet på dit job. Derfor får du den bedste hjælp i 3F. 

Dit kontingent til 3F kan trækkes fra i skat.

Bliv medlem af 3F Som medlem af 3F er du del af et fællesskab, der sikrer gode løn- og arbejdsvilkår. Som medlem får du desuden en række gode fordele.
Bliv medlem
Bliv medlem

OK20: Til dig der skal stemme Vores partner Assembly Voting sender lige nu mails ud om OK20-afstemning fra 3f@mail.aion.dk. De mails kan du trygt åbne. 3F sender også mails ud fra en adresse, som ender på @3f.dk.
Vi advarer mod at åbne fup-mails, der udgiver sig for at være 3F, der ikke er sendt fra de to mails, som vi har omtalt.
Kø til at komme på Mit3F Der er i øjeblikket mange besøgende på Mit3F. Der kan derfor være ventetid, inden du får adgang til at komme på Mit3F. Vi anbefaler, at du eventuelt prøver at logge på senere.
Kontakt