Redderelev

Ansat som lærling til at blive faglært indenfor redderområdet. Se din overenskomst nederst på siden.

Fagforeningen 3F er specialister i løn og arbejdsforhold for lærlinge inden for redderområdet.

Løn og arbejdsforhold for redderelever

Transportgruppen i 3F forhandler overenskomsten på dit arbejdsområde. Det er derfor hos os, du finder den faglige viden, der skal til for at sikre dig de rigtige løn- og arbejdsforhold.

Overenskomsten er en normallønsoverenskomst, hvor løn m.m. er aftalt ved indgåelse af overenskomsten.

Din løn skal stige undervejs i din uddannelse. Dels hver den 1. marts, hvor de fleste lønsatser reguleres. Dels, når du er nået et år længere frem i din uddannelse, hvor du skal flyttes til et højere løntrin.

Om overenskomster for lærlinge

Overenskomsten er en aftale mellem arbejdsgiverne og 3F om løn- og arbejdsvilkår. Den indeholder blandt andet regler for overtidsbetaling, betaling for arbejde i weekenden og på helligdage, og for meget andet som du bør vide.

Som lærling er du altid omfattet af 3F’s overenskomst, der sikrer dig en ordentlig løn. Det står i loven og gælder også, selvom din arbejdsplads ikke har indgået en overenskomst, og dine udlærte kollegaer ikke er dækket af overenskomsten.

Som medlem af 3F har du en stærk organisation i ryggen. Hvis du får problemer under din uddannelse, skal du kontakte din lokale 3F fagforening.

Som redderelev er du overenskomstdækket af nedenstående overenskomster. Tal med din lokale 3F fagforening eller din tillidsrepræsentant, hvis du er i tvivl om, hvilken overenskomst du er ansat under.

Se din overenskomst og hvad du skal have i løn

Redderoverenskomst med Falck

Redderoverenskomst med Responce

Overenskomst mellem 3F og Dansk Erhverv Arbejdsgivere for ambulancekørsel og liggende sygetransport og arbejde af lignende karakter ved Responce.

Redderoverenskomst med BIOS

Overenskomst mellem 3F og Dansk Erhverv Arbejdsgivere for ambulancekørsel og liggende sygetransport og arbejde af lignende karakter ved BIOS Ambulance Services Danmark A/S.

 

Bliv medlem som redderelev

3F er specialister i at sikre dig som redderelev. Så du får den løn og de arbejdsforhold du skal have.

  • Hjælp til lønforhandling
  • Rådgivning af din lokale 3F Fagforening
  • Sikrer gode fysiske arbejdsvikår
Bliv medlem

Særligt for redderelever

Uddannelse og kurser