Serviceassistent med erhvervsuddannelsen - privat ansat

Fagforeningen 3F er specialister i løn og arbejdsforhold for erhvervsuddannede serviceassistenter. Det er din sikkerhed for at få den bedste faglige hjælp. Se din overenskomst nederst på siden.

Bliv faglært serviceassistent

Har du lyst til at arbejde med rengøring, og kombinere det med andre arbejdsopgaver, kan du uddanne dig til faglært serviceassistent. Det betyder, at du er rengøringsassistent med en uddannelse, der sikrer dig en professionel indsigt i dit fag.

Er du over 25 år og har du arbejdet med rengøring i mindst to år, kan du i løbet af 1-1½ år blive faglært serviceassistent med speciale i hospitalsservice eller virksomhedsservice. Uden relevant erhvervserfaring tager uddannelsen til serviceassistent 2 – 2½ år.

Du kan også vælge i første omgang kun at tage trin 1 af serviceassistentuddannelsen, og blive faglært rengøringstekniker. Det tager kun ½ - 1 år alt efter dine erfaringer.

Du kan læse mere om uddannelsen i folderen: Sådan bliver du erhvervsuddannet serviceassistent og rengøringstekniker.

Løn og overenskomst for serviceassistenter

Privat Service, Hotel og Restauration i 3F forhandler din overenskomst.

Den løn, du som serviceassistent har krav på, fremgår af Serviceoverenskomsten. Der er et særligt faglært tillæg pr. time for faglærte serviceassistenter.

Se overenskomsterne for serviceassistenter

Der er to forskellige overenskomster for serviceassistenter.

Serviceassistenter i private virksomheder kan være ansat på to forskellige landsdækkende overenskomster.

Serviceoverenskomsten

Serviceoverenskomsten mellem DI – overenskomst II (SBA) og 3F Privat Service, Hotel og Restauration og Landssammenslutningen for rengøring og service under Serviceforbundet – kaldet ”Serviceoverenskomsten (SBA)”

Serviceoverenskomsten

Serviceoverenskomsten (elever)

Løn- og arbejdsvilkår for serviceassistent- og rengøringsteknikerelever fremgår af serviceoverenskomsten. Se lønsatserne for elever her.