Barns 1. sygedag

Hvis dit barn bliver syg, har du normalt ret til at blive hjemme på første sygedag.

Om du har ret til løn eller en sats, der svarer til sygedagpenge, afhænger af den overenskomst, du er dækket af. 

Næsten alle 3F-overenskomster giver dig ret til at blive hjemme og passe dit barn på barnets første sygedag. Mange overenskomster sikrer dig også ret til løn. Ellers kan du få en sats, der svarer til sygedagpenge. 

Læs personalepolitikken

Er du ikke omfattet af en overenskomst, kan du alligevel have ret til at holde fri på barnets første sygedag.

Det afhænger dog af personalepolitikken på din arbejdsplads.

Typisk må du kun holde fri på første sygedag. Oftest må din ægtefælle for eksempel ikke tage første dag og du den næste.

Ved barnets første sygedag skal du normalt melde dig fraværende til din arbejdsplads efter de samme regler, som gælder ved sygdom.