Hvad er en gul fagforening

Måske har du hørt om gule fagforeninger. Og måske tænker du, at det kan være lige meget, hvor du er medlem. Men der er meget stor forskel på en gul fagforening og en rigtig fagforening.

Fagforeningerne stammer tilbage fra dengang for mere end 100 år siden, da arbejderne samlede sig for at få bedre løn- og arbejdsvilkår. Når man er mange, er man stærke. Og fagforeningerne har i alle årene kæmpet for bedre vilkår for lønmodtagerne. 

3F er en rigtig fagforening. Det kan man også kalde en overenskomstbærende fagforening. 3F tegner kollektive overenskomster, som gælder for alle, der arbejder inden for overenskomstens område.

De fleste overenskomster og aftaler med arbejdsgiverne indgås fredeligt, men kan man ikke blive enige, kan fagforeningen sige: Så vil vi ikke arbejde. Det kaldes at strejke. Og det er et stærkt våben.

De gule fagforeninger har fra starten valgt, at de ikke vil strejke og dermed ikke kæmpe for bedre forhold på arbejdspladsen.

Hvad er forskellene

Der er flere helt afgørende forskelle på en rigtig fagforening som 3F og de gule fagforeninger:

  • 3F kan gennemføre lovlige strejker og således lægge pres på arbejdsgiverne for at opnå gode vilkår for medlemmerne. De gule har helt fra starten frasagt sig retten til at strejke.
  • 3F tager din sag til Arbejdsretten og om nødvendigt helt til Højesteret.
  • 3F er knyttet til fag. Man står stærkt som medlem af et fagligt fællesskab. Hos de gule er man kunde uanset fag. Og eftersom fagforening betyder en forening for folk inden for samme fag, så er det faktisk lidt misvisende at kalde sig fagforening.
  • 3F aftaler overenskomster for alle inden for det område, som overenskomsten dækker. Mere end 28.000 arbejdspladser er omfattet. De gule aftaler stort set ingen overenskomster.

Her er de fagforeninger, der er knyttet til et fag

De rigtige fagforeninger hører ind under LO – Landsorganisationen i Danmark. Det er for eksempel fagforeninger som 3F, Dansk Metal, FOA, HK og Blik og Rør.

En anden hovedorganisation er FTF – Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. Her hører for eksempel sygeplejersker, pædagoger og skolelærere under.

Den tredje hovedorganisation er AC – Akademikernes Centralorganisation. Det er her, lægerne og juristerne er organiseret.

Hvem er de gule fagforeninger

Herunder hører Krifa, Det Faglige Hus og ASE.

Hvorfor er der forskel på pris

De gule fagforeninger er lidt billigere end de rigtige fagforeninger. Det er ikke så mærkeligt. For når man ikke skal bruge mange ansatte og lokalafdelinger til at forhandle overenskomster og føre sager for medlemmerne, så bliver det også billigere for kunden.

De rigtige fagforeninger er eksperter i de vilkår, der gælder for dig, hvis du for eksempel bliver syg, fyret, underbetalt eller dårligt behandlet på dit job. Derfor får du den bedste hjælp her. 

Dit kontingent til 3F kan trækkes fra i skat.

Læs mere om 3F, og hvorfor du skal vælge 3F.

Læs mere om fagforeninger.

www.danskemodel.dk kan du få mere at vide mere om fagforeninger og Den Danske Model.

 

Meld dig ind i dag og bliv sikret i Danmarks stærkeste fagforening og A-kasse

Bliv medlem Ring mig op

Relaterede artikler