Spisesteder og hoteller med overenskomster

Spis med god smag i munden, når du er ude.

www.okforhold.dk kan du finde spisesteder og hoteller tæt på dig, som har overenskomst.

Når du skal ud og spise

Ser du det orange OK-forhold mærke i døren, er der overenskomst. Men det nemmeste er at gå ind på OK-forhold på din mobil og finde et sted i nærheden, der har overenskomst.

OK-forhold dækker hele Danmark. Der er omkring 2.450 hoteller og spisesteder at vælge imellem.

Måske skal I på arbejdet bestille mad udefra eller finde et spisested eller en overnatning. I tjekker nemt og hurtigt, om der er ordnede forhold, inden I bestiller.

Når du besøger et sted med overenskomst, er du med til at styrke hotel- og restaurationsbranchen. Og du sikrer dig, at personalet er ansat under ordnede forhold.

Når du søger arbejde

Hvis du på OK-forhold ikke ser den virksomhed, du søger job hos, er det formentlig fordi, der ikke er overenskomst.

Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte din lokale 3F fagforening og spørge, om de kender virksomheden. Så kan de rådgive dig om, hvordan du skal forholde dig, hvis der ikke er tegnet overenskomst.