Hvis en kommune eller staten vælger en ekstern privat leverandør til at løse en større opgave, er det en udlicitering.
Før en opgave kan blive udliciteret, skal den sendes i udbud, hvor forskellige leverandører kan byde på opgaven. Der vil for det meste være tale om kontraktperiode.
Udlicitering til et privat firma indebærer, at din ansættelse ved den offentlige arbejdsgiver slutter. Fremover er du ansat i det private firma.
Dine ansættelsesvilkår vil blive ændret fra vilkårene i de offentlige overenskomster til de vilkår, der gælder i de private overenskomster, hvis det private firma har en overenskomst.
Når det offentlige sender en 3F-opgave i udbud, ender opgaven ofte med at blive udliciteret. Det siger statistikken.
Hvis dit arbejde er på vej i udbud, kan du altid kontakte din lokale fagforening, som vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre.
På OAO’s hjemmeside (Offentligt Ansattes Organisationer) kan du finde viden, regler og gode råd om udlicitering, sammenlægning og omstilling.
Se også på materialer fra Konkurrencestyrelsens hjemmeside og Udbudsportalen, der drives af Kommunernes Landsforening (KL).
I Med/SU-udvalg kan du sørge for, at du får indflydelse på en udbudsproces.
Reglerne i MED/SU-aftalerne betyder, at I har krav på at blive inddraget, inden der træffes en beslutning om at sende arbejdsopgaver i udbud.
MED/SU-udvalgsmedlemmer har en række muligheder for at påvirke den beslutningsproces. Indflydelse kan have betydning for:
Er udbuddet besluttet, skal du sikre dig, at I får lov til at være med i hele processen. I skal være med lige fra beskrivelse af opgaven, der skal i udbud, over de vilkår, der skal være gældende for det private firma, der skal løse opgaven fremover, til den endelige beslutning. Og I skal være med i hele processen, uanset om et privat firma overtager, eller om det stadig er det offentlige selv, der står for opgaven.
Mulighederne for indflydelse i kommuner og regioner er beskrevet i MED-aftalen. På statslige arbejdspladser kan der være nedskrevet retningslinjer ved udbud, men ellers sker indflydelsen via SU og eventuelt nedsatte arbejdsgrupper.
MED står for medbestemmelsesudvalg, og er et udvalg, der sørger for, at de ansatte får medindflydelse og medbestemmelse på arbejdspladser i kommune/regioner.
SU-udvalg skal findes på alle statslige institutioner med mindst 25 ansatte. SU er en forkortelse for samarbejdsudvalg i staten.
En beslutning om udbud bunder næsten altid i et ønske om at spare penge. Det er derfor vigtigt at komme godt omkring, om der kan være alternativer til et udbud.
Intern omstilling er en betegnelse for omlægning af opgaverne i eget regi, som er et fornuftigt alternativ til udbud. Hvis I selv kan pege på en omlægning af opgaverne, for eksempel ved brug af nye metoder, kan det være en mulighed for at udgå et udbud.
Diskutér det med ledelse, og bring det frem i MED/SU. 3F har flere eksempler på, at et udbud er ændret til en intern omstilling.
Hvis I selv skal have en chance for at få lov til at beholde en udbudt opgave som offentlige arbejdspladser, skal der afgives et kontrolbud.
Derfor skal I sikre, at I får skrevet ind i udbudsmaterialet, at der afgives et kontrolbud.
Et kontrolbud er kommunens, regionens eller statens pris på, hvad det vil koste at udføre den opgave, der er beskrevet i udbudsmaterialet. Er den pris billigere, end hvad de private firmaer byder, kan opgaven fortsat blive udført af offentligt ansatte medarbejdere.
Kontakt altid din lokale 3F afdeling, så de kan hjælpe dig videre.
Som medlem af 3F kan du få kyndig rådgivning af faglige eksperter, der kan hjælpe dig på rette vej.
Du får også en lang række medlemsfordele, der gør dit arbejdsliv lettere, tryggere og mere udviklende.
Har du forslag til ændringer til artiklen, du er i gang med at læse, er du meget velkommen til at sende din feedback til os.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.