For ældre medarbejdere kan en gradvis tilbagetrækning bane vejen for en god pensionisttilværelse. Det kan samtidig give luft til, at kolleger og ledelse kan planlægge oplæring eller ansætte nye, der skal tiltræde i stedet for senioren.

Hvis virksomheden begynder tidligt, for eksempel fra 52-års alderen, med at lade seniorpolitik indgå i de årlige udviklingssamtaler, kan det give arbejdslivet større kvalitet og formentlig også en større interesse for at blive længere på arbejdspladsen.

Det kan seniorpolitikken indeholde
Her er en række forslag til, hvad I kan diskutere og putte i en personalepolitik for seniorer: 

• mindre belastende fysisk eller psykisk arbejd
• nye jobmuligheder på arbejdspladsen
• kortere arbejdstid, evt. nedtrapning med fuld pensionsindbetaling
• mulighed for efteruddannelse
• fritagelse for vagtordninger
• et antal fridage om året med løn efter det fyldte X år
• orlov uden løn af minimum én måneds varighed fra det fyldte X år
• mere fleksibel arbejdstid
• økonomisk bedre vilkår end i dag
• omsorgsdage til gavn for seniorens forældre, for senioren selv eller for børnebørn
• hjemmearbejdsplads
• fratrædelsesgodtgørelse.

I kan også overveje, om senioren kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen efter pensionering, for eksempel som vikar ved sygdom og i ferieperioder eller ved oplæring af nye medarbejdere. 

Senioraftaler i overenskomsterne
Mange overenskomster på FH/DA-området indeholder mulighed for at ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Det betyder bl.a., at en senior kan overgå fra fuldtids- til deltidsjob, eller at arbejdsvilkårene skal tilpasses en seniormedarbejder med nedsat arbejdsevne. Den kommunale og den statslige overenskomstaftale indeholder bestemmelser om gradvis tilbagetrækning. Det betyder, at seniorer kan trappe ned i tid eller i forhold til de arbejdsopgaver, de laver

Alle virksomheder skal have en skriftlig rygepolitik, som skal sikre, at ingen udsættes for passiv rygning.

Som udgangspunkt er rygning forbudt på indendørs arbejdspladser. Virksomhederne kan dog lave undtagelser:

• ved arbejde på enkeltmandskontorer
• på alene-arbejdspladser – f.eks. et kranførerhus eller en lastbil
• i særlige rygerum og rygekabiner.

Fælles for disse tre undtagelser er, at rygningen ikke må kunne påvirke andre.Loven indeholder undtagelser for arbejde i andre folks hjem. Dele af restaurationsbranchen er også undtaget. Rengøringspersonale må for eksempel gerne gøre rent i rygernes lokaler.

Loven sætter ingen rammer for rygning udendørs.

Bud på en rygepolitik
Den letteste rygepolitik, som allerede er kendt i en række virksomheder og kommuner, er at forbyde rygning totalt indendørs i arbejdstiden. På nogle arbejdspladser er det endda helt forbudt at ryge i arbejdstiden.

Hvis din arbejdsplads vil give rygerne mulighed for at ryge, kunne en rygepolitik f.eks. se sådan ud:

• Virksomheden stiller gratis rygestop-midler til rådighed i arbejdstiden og tilbyder støtte til rygestopkurser.
• På denne virksomhed skal alle beskyttes mod passiv rygning, men rygere skal have mulighed for at ryge i arbejdstiden.
• Rygning kan være tilladt på enkeltmandsarbejdspladser, hvor arbejdet foregår i et lukket rum, og hvor kun rygeren opholder sig. Det er rygerens pligt at sikre, at lokalet udluftes godt, og at der ikke ryges
• umiddelbart før den aftalte rengøring af lokalet.
• Der opstilles et antal rygekabiner på nærmere udvalgte steder. Kabinerne kan benyttes af op til to personer ad gangen.  
• Rygning er tilladt udendørs på virksomhedens område.
• Overtrædelse af reglerne betragtes som en overtrædelse af disciplinærreglerne og vil blive behandlet som øvrige overtrædelser.

3F anbefaler, at dette regelsæt evalueres én gang årligt i Samarbejdsudvalget.

På langt de fleste arbejdspladser er frokostøllen skiftet ud med en sodavand eller andet. I dag vil de færreste arbejdspladser acceptere, at folk er berusede i arbejdstiden. Det går både ud over arbejdsmiljøet, sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen. Hvis din arbejdsplads har brug for regler, kan I bruge udkastet nedenfor som oplæg til en diskussion om alkoholpolitik.

Bud på en alkoholpolitik
Et bud på regler for en god alkoholpolitik, eller emner der skal tage op, kunne være:

• Hvorvidt det skal være tilladt at drikke alkohol i arbejdstiden.
• Reglerne gælder også for forretningsfrokoster og lignende, der afholdes på virksomheden.
• Ved særlige lejligheder, som f.eks. ved receptioner, kan der udskænkes og nydes alkohol. Dog er det ikke tilladt at være beruset på virksomhedens område. Beruselse defineres som synligt påvirket opførsel.
• Enhver overtrædelse af disse regler behandles efter de normale ansættelsesmæssige regler.

Regelsættet kan diskuteres efter behov, dog mindst én gang årligt, hvor det behandles i samarbejdsudvalget og i arbejdsmiljøorganisationen. Der er en lang række behandlinger, man kan henvise misbrugere til, og mange virksomheder vælger at betale helt eller delvist for sådanne behandlinger. 

Hvis du eller en kollega har et problem med afhængighed eller misbrug, er der hjælp at hente. Misbrug og afhængighed forekommer lige så vel på arbejdspladsen som i resten af samfundet, derfor er det en vigtig ting at have med i personalepolitikken.

En misbrugspolitik vil typisk indeholde regler for:

• Omgang med alkohol i arbejdstiden
• Brug af narkotiske stoffer i arbejdstiden
• Andre misbrug
• Regler for, hvornår et forbrug er acceptabelt, og hvornår der er tale om misbrug
• Hvilke hjælpemuligheder arbejdspladsen stiller til rådighed ved et problem
• Konsekvenser af overtrædelser af regelsættet.

Smertestillende
Undersøgelser viser, at smertestillende medicin er udbredt på mange arbejdspladser. Medicinen bruges mod smerte i muskler eller hovedpine. Er du eller dine kolleger ofte nødt til at bruge smertestillende medicin, kan forklaringen være, at der er problemer med arbejdsmiljøet.  
Derfor bør medicinforbruget diskuteres, når I skal lave en Arbejdspladsvurdering

Forbruget af smertestillende midler kan i sig selv være vanedannende. På sigt kan de være skadelige for din krop.

Narkotika
Flere undersøgelser viser, at der også indtages narkotiske stoffer på arbejdspladserne. Undersøgelserne viser, at det især er opkvikkende og farlige stoffer som amfetamin og kokain, der bruges på arbejdspladser med hurtigt arbejdstempo eller lange arbejdstider. 

Et begrænset misbrug af opkvikkende stoffer kan være svært at opdage, fordi misbrugerne ikke har ydre tegn på misbruget. Men længerevarende misbrug vil give misbrugeren problemer med at klare det daglige arbejde og med at fungere socialt i forhold til kolleger.

Søg hjælp
Har du en formodning om, at en kollega har et misbrug, eller har du selv et misbrug, så tag en snak med din arbejdsmiljørepræsentant. 
Der er en lang række behandlingstilbud til folk med misbrug. Mange virksomheder vælger at betale eller give tilskud til behandlinger. 

Kontakt din lokale 3F-fagforening, hvis din arbejdsplads har arbejdsmiljøproblemer, I ikke selv kan løse.