For dig på læreplads
Brug din tillidsrepræsentant Hvis du har problemer på din læreplads eller spørgsmål omkring dine rettigheder, så tag fat i din tillidsrepræsentant. Og måske du selv synes, det kunne være interessant at blive tillidsrepræsentant.

Hvad er en tillidsrepræsentant?

Din tillidsrepræsentant fungerer som bindeleddet mellem medarbejderne og ledelsen. De er ansvarlige for at sikre, at overenskomster og andre aftaler mellem fagforeningen og arbejdsgiveren bliver overholdt.

Desuden arbejder tillidsrepræsentanten for at forbedre arbejdsforholdene på vegne af dig og dine kollegaer. Det inkluderer alt fra arbejdsmiljø til lønforhandlinger.

Hvad er en overenskomst?
Læs mere om tillidsrepræsentanten
Hvad kan du bruge din tillidsrepræsentant til?

Du kan se tillidsrepræsentanten som din fagforenings forlængede arm ude på arbejdspladserne. Derfor er det oplagt at få hjælp af din tillidsrepræsentant, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp i forbindelse med din læreplads.

Din tillidsrepræsentant kan hjælpe med alle mulige slags spørgsmål, du måtte have:

  • Hvordan ved jeg, om der står det rigtige i min kontrakt?
  • Får jeg tillæg ved overarbejde?
  • Hvordan er reglerne for pause?
  • Hvor længe får jeg betalt barsel?
  • Hvilke muligheder har jeg for efteruddannelse?

Hvis du ikke ved, hvem din tillidsrepræsentant er, så er du altid velkommen til at tage fat i din lokale 3F afdeling. Så hjælper vi dig med at finde ud af det.

Find din lokale 3F afdeling
Hvordan bliver man tillidsrepræsentant?

Tillidsrepræsentanten vælges normalt af kollegaerne på arbejdspladsen, men reglerne varierer alt afhængigt af virksomheden og overenskomsten.

Der kan for eksempel være regler for, hvor lang tid du skal have arbejdet på virksomheden for at kunne stille op som tillidsrepræsentant.

Som tillidsrepræsentant har du ansvar for at repræsentere dine kollegaer i forhold til arbejdsforhold og sikre, at overenskomsten bliver overholdt, så du og dine kolleger kan gå trygt på arbejde.

Vil du være tillidsrepræsentant?

Har du lyst til at blive tillidsrepræsentant på din arbejdsplads? Så vil vi meget gerne hjælpe dig i gang!

Du kan læse mere om arbejdet som tillidsrepræsentant. Du er også meget velkommen til at kontakte din lokale 3F-afdeling, der kan hjælpe dig med at komme i gang.

Læs mere om tillidsrepræsentantens arbejde
Find din lokale 3F afdeling
Læs mere om tillidsrepræsentantens arbejde
Find din lokale 3F afdeling
Har du spørgsmål om din tillidsrepræsentant?

Hvis du har spørgsmål omkring din tillidsrepræsentant, så er du meget velkommen til at kontakte os.

Som medlem af 3F kan du altid finde os tæt på dig, for vores afdelinger ligger i hele landet.

Find din lokale afdeling
Skriv til din afdeling
Find din lokale afdeling
Skriv til din afdeling

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt