Fordele
Søfartens ferieboliger Søfartens har tre ferieboliger i Danmark som udlejes til søfarende. Ferieboligerne er henholdsvis beliggende på Bornholm, Skallerup Klit og ved Klegod.

Gennem en årrække har der været uhævede feriemidler blandt de søfarendes feriekortordning. Disse feriemidler er blevet anvendt til køb af 3 ferieboliger.

Handelsflådens Velfærdsråd administrerer Søfartens ferieboliger. De tre ferieboliger, som ligger i Danmark, udlejes til søfarende.

 

De tre ferieboliger

Kig på overskriften for at se, hvordan feriehusene er indrettet.

Udlejningsprisen er kr. 3.500 kroner i ugerne 22-34 og 2.300 kroner i de øvrige uger.

Et fritidshus på 71 m2 er beliggende i Skallerup Klit, ca. 10 km syd for Hirtshals, ca. 2 km nord for Lønstrup, - med dejlig udsigt over Vesterhavet og ca. 500 meter til stranden.

Der er 7 sengepladser og alt nødvendigt inventar, herunder radio og TV.

En feriebolig (ferielejlighed på 68 m2) er beliggende i Sandvig på Bornholm.

Lejligheden ligger i strandkanten med flot udsigt over Østersøen. Der er 6 senge- pladser samt alt nødvendigt inventar, herunder radio og TV.

Ved Klegod, 4 km syd for Søndervig og 9 km nord for Hvide Sande ved Holmsland Klit har Søfarendes Feriebolig et sommerhus på:

  • 87 m2 med naturgrund i 2. klitrække ca. 800 m fra standen
  • 7 sovepladser,
  • Sauna,
  • Spa-rum
  • Radio og TV samt alle de faciliteter enhver familie kan ønske sig.
Hvem kan komme i betragtning 

Enhver søfarende, der inden for de sidste 2 kalenderår har arbejdet i et skib under dansk flag i mindst seks måneder og har været omfattet af nævnte feriekortordning, er berettiget til at komme i betragtning ved udlejningen.

Arbejde om bord i et skib forudsætter, at ansøgeren har været ansat til arbejde, mens skibet/skibene var i søen. Den søfarende kan kun deltage i lodtrækningen med én ansøgning pr. år. Efter aftale mellem de søfarendes organisationer fordeles udlejningen med 80% til menige søfarende og 20% til officerer.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt