Oplev vores nyistandsatte sommerhus.
Sommerhuset er beliggende i Houstrup ved Vesterhavet mellem Henne Strand og Nymindegab.
Der er ca. fire kilometer til Vesterhavet. Det ligger i et gammelt sommerhusområde på en stor tilgroet grund.
Afstanden fra Odense til sommerhuset er højst 2 timer.
Der er et stort soveværelse og to mindre soveværelser, samt et badeværelse.
Og en ny, stor udestue som forbinder selve huset med de to mindre soveværelser. Der er soveplads til 6 personer.
Der er puder, dyner og vattæpper m.m. Det eneste du skal medbringe, er viskestykker, karklude, håndklæder og sengetøj.
I redskabsskuret findes grill, diverse haveredskaber og legetøj til børnene samt liggestole.
Der er installeret boxer på TV'et med de mest almindelige programmer.
Der er hverken spa eller pool, men til gengæld er det rigtig hyggeligt, tæt på store plantager.
Henvend dig allerede nu, da der stadig er masser af ledige uger.
Udlejning af sommerhuset foregår som altid efter først til mølle-princippet.
Priser pr. 01.01.21 | Kroner | Ankomst | Afrejse |
Uge 25-32 samt uge 7 og 42 | 2.800 | Fredag kl. 15.00 |
Fredag kl. 14.00 |
Øvrige uger | 2.000 | Mandag kl. 10.00 |
Søndag kl. 20.00 |
Mandag til fredag (uden for sæson) | 1.200 | Mandag kl. 10.00 |
Fredag kl. 14.00 |
Weekend uden for sæson | 800 | Fredag kl. 15.00 |
Søndag kl. 20.00 |
Alle priser er inkl. el og vand.
Husk, at det stadig er muligt for 3F bygningsarbejdernes medlemmer at leje 3F Vestfyns sommerhus.
3F Vestfyns sommerhus ligger ved Vestkysten i Klegod nær Ringkøbing.
Ved Bork Havn, ca. 10 km fra sommerhuset, finder du Bork Vikingehavn.
Her kan du blandt andet opleve vikingehuse og skibe i havnen, og børnene kan få lov til at klæde sig ud som rigtige vikinger. I juli og august samt omkring efterårsferien er vikingehavnen beboet, og det giver mulighed for flere aktiviteter, blandt andet en krigerskole for de 6-14 årige.
Er du og din familie mere til natur og strand er der kun 3 km til Vesterhavet med den langstrakte, hvide sandstrand lidt nord for Henne Strand. Stranden er en del af Naturpark Vesterhavet.
Naturinteresserede bør også besøge Tipperne og Værneengene i den sydlige del af Ringkøbing Fjord, hvor der er et rigt fugleliv.
Foretrækker man mere byliv, er der fine shoppemuligheder i Hvide Sande eller Ringkøbing. Eventuelt begge byer så man når rundt om Ringkøbing Fjord.
I området ved sommerhuset findes mange gode cykel/gangstier.
Har du forslag til ændringer til artiklen, du er i gang med at læse, er du meget velkommen til at sende din feedback til os.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.