Nyheder
VIGTIG DOM FRA HØJESTERET Højesteret har den 28. april 2026 afsagt en dom, som kan have betydning for tilskadekomne, der tidligere har fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en arbejdsskade.

Ved dommen underkendte Højesteret myndighedernes praksis og fastslog, at 15 %-reglen også gælder for personer, der ikke er i fleksjob.

 

Du kan have krav på erstatning

En ny Højesteretsdom fra april 2026 underkender arbejdsskademyndighedernes mangeårige praksis i de såkaldte ”bagatelgrænsesager”

 

Hvad er en ”bagatelgrænsesag”?

Man skal have et indtægtstab på mindst 15 %, før man kan få erhvervsevnetabserstatning.

I mange år forstod myndighederne reglerne sådan, at indtægtstabet skulle være tæt på 15 %, før det kunne give erstatning.

Det har Højesteret underkendt.

Højesteret har nu fastslået, at et indtægtstab først er ”bagatelagtigt”, hvis indtægtstabet er under 5 %.

Det betyder, at indtægtstab på 5-15 % kan kræves erstattet.

 

Er jeg omfattet?

Dommen har betydning for dig, hvis: 

  1. Du har fået anerkendt en arbejdsskade
  2. Du fik afslag på erstatning, fordi myndighederne vurderede, at dit erhvervsevnetab var under 15 %
  3. Du havde et faktisk indtægtstab på mindst 5 % som følge af arbejdsskaden
  4. Dit indtægtstab var klart og varigt
  5. Afgørelsen blev i sin tid truffet af AES (eller tidligere Arbejdsskadestyrelsen, Sikringsstyrelsen eller Ankestyrelsen)

 

Jeg tror, at min sag er omfattet – hvad gør jeg?

Du skal kontakte din lokalafdeling, der både hjælper med en vurdering af din sag, og som også hjælper dig med genoptagelsen, hvis din sag er omfattet.

 

Ring til 3F FREDERICIA på 70 300 902

 

  

Hvis tilskadekomnes arbejdsskade er en ulykke, kan et eventuelt krav på erstatning være forældet. Kravet er forældet, hvis tilskadekomne anmoder om genoptagelse mere end 30 år efter, arbejdsulykken er sket.

Hvis tilskadekomnes arbejdsskade er en erhvervssygdom, er et eventuelt krav på erstatning for tab af erhvervsevne ikke forældet, selvom tilskadekomne anmoder om genoptagelse mere end 30 år efter, sygdommen er anmeldt. Erhvervssygdommen skal dog være anmeldt 1. april 1978 eller senere.  

 

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt