Allerede fra morgenstunden blev der hurtigt godt fyldt op i 3F Frederiksborg, hvor arrangørerne efter en halv times tid måtte afsted efter mere morgenbrød til mange flere morgenfriske deltagere end forudset.
Lars og Joakim sørgede for den musikalske underholdning og der blev sunget med på "Når jeg ser et rødt flag smælde" og andre arbejdersange.
Daniel Dyhrberg fra 3F Frederiksborg holdt dagens første tale. Daniel Dyhrberg rettede kritik af regeringens afskaffelse af St. Bededag, talte om det gab i ligelønnen mellem kvinder og mænd, som desværre voksede under coronapandemien, om arbejdsmiljøet, hvor der stadig sker dødsulykker og ikke mindst om international solidaritet, hvor 3F støtter kammerater i områder i Syrien og Tyrkiet, som for nyligt blev ramt af jordskælv.
Efter Daniel Dyhrberg fik Lene Ek Christensen, formand for SL Nordsjælland og murersvend Chastine Hald ordet.
Kl. 11.00 sluttede morgenmødet i 3F Frederiksborg og alle gik med fanerne i spidsen til Torvet, hvor fejringen af Arbejdernes Internationale Kampdag fortsatte.
Borgmester Kirsten Jensen var konferencier og kunne byde velkommen til Fie Hækkerup fra Socialdemokratiet, Peter Westermann fra SF og Sinem Demir fra Enhedslisten.
Richardt og Kofoed, som udgør Kim Larsen Duo, underholdt mellem talerne med sange og musik af den folkekære kunstner.
Og fra pølsevognen kunne de fremmødte forsyne sig med pølser, fadøl eller sodavand, som i dagens anledning var gratis.
Det var FH Hovedstaden, der i samarbejde med alle de lokale fagforeninger, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i Hillerød, stod for arrangementet.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.