I starten af 2023 henvendte en buschauffør sig til 3F Frederiksborg, fordi han ikke forstod sin lønseddel. Brancheformand for rutebilschaufførerne Finn Damsgaard i 3F Københavns chauffører og faglig sekretær Jan Ibsen i 3F Frederiksborg arbejdede efterfølgende tæt sammen om sagen, da begge 3F afdelinger har medlemmer, der kører for busselskabet og det blev klart, at der kunne blive tale om en betydelig efterbetaling. Det viste sig nemlig, at Nobina ikke havde været opmærksom på at få rettet sit lønsystem ind efter overenskomsten, der var indgået tilbage i 2020. Her skete der ændringer i forhold til, hvordan arbejdstid og betaling skal opgøres.
Der kom derfor gang i »den helt store regnemaskine« i forhold til chaufførernes lønsedler flere år tilbage.
"Vi kan kun rose den administrerende direktør i Nobina, Bram Lauwers for hans samarbejdsvilje. Da han kom på sagen, kom der skred i tingene, og de valgte uden indvendinger at gennemgå samtlige af deres chaufførers løn i hele Danmark, så det er blevet rettet op«, siger Finn Damsgaard og Jan Ibsen
Sagen har betydet, at det ikke kun er chaufførerne tilknyttet garageanlægget i Glostrup og Hillerød, der får penge. Men også chaufførerne på de fem øvrige lokationer. I alt har Nobina udbetalt 1.150.000 millioner kroner, hvor en enkelt chauffør har fået helt op til cirka 50.000 kroner.
Løntjek for enkelte medlemmer kan have stor betydning for mange andre kolleger!
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.