Nyheder
Branchegrupper skal styrke det faglige fællesskab For fem år siden besluttede generalforsamlingen en markant ny struktur, hvor branchegrupperne i 3F Frederiksborg blev nedlagt og bestyrelsen blev »slanket«. I denne proces blev en vigtig del glemt – nemlig de tillidsvalgte og fagligt aktive, som var engageret i branchegrupperne. Beslutningen nu ændret og branchegrupperne genopstår.

Det var en lang række tillidsfolk, der på fagforeningens generalforsamlingen den 10. april stillede forslaget om at genindføre branchegrupperne. Tillidsfolkenes begrundelse var, at da branchegrupperne eksisterede, gav det et stærkt fagligt fællesskab. Man mødtes i branchen og udvekslede erfaringer, diskuterede fælles udfordringer og formede sammen retningen for den faglige indsats. Det gav de fagligt aktive større indflydelse på fagforeningens arbejde, men skabte også et stærkt netværk af tillidsvalgte og aktive på tværs af arbejdspladserne.

Derfor udtrykte tillidsfolkene et stort ønske om at genetablere stærke, forpligtende branchefællesskaber. Ikke som en gentagelse af de gamle strukturer, men som moderne og dynamiske fora, hvor fagligt aktive igen kan finde sammen, tage ansvar og skabe udvikling.

»Et levende branchefællesskab er ikke bare en organisatorisk detalje – det er en nødvendighed, hvis vi vil sikre en stærk og relevant fagforening, nu og i fremtiden«, lød det fra tillidsfolkene ved generalforsamlingen og forslaget blev enstemmigt vedtaget.

3F Frederiksborg er i gang med at indkalde til stiftende generalforsamling i branchegrupperne.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt