Nyheder
Et løntjek betaler sig Giver du jævnligt Mester en gave?
– Nogle gør det hver 14. dag, når de får for lidt i løn, pension mm.

Tjek din lønseddel. Hvis du er i tvivl om noget, så få et løntjek hos os. Sådan lyder det klokkeklare budskab til lærlingene fra Lars Gottschalck, faglig sekretær i 3F Frederiksborg.

For der er desværre stadig en række tilfælde af både bevidste og ubevidste fejl og mangler på lønsedlerne rundt omkring.
To af de voldsomste tilfælde på det seneste. som 3F Frederiksborg har behandlet, drejer sig om manglende betaling på henholdsvis 115.869 kr. og 91.505,70 kr.

Det drejer sig om alt fra manglende løn, befordring og ferie, men også for begges vedkommende manglende pensionsindbetalinger.

Fem gode råd til tjek af din lønseddel
3F Frederiksborg giver dig her tre gode råd til at tjekke din lønseddel selv. Er du i tvivl om noget er forkert eller mangler, så kontakt os på 70 30 08 08 og bed om et løntjek.

1 Kan du ikke logge ind på PensionDanmarks app, så bliver der højest sandsynlig ikke indbetalt pension til dig.

2 Står dine aftalte tillæg på lønsedlen? Det kan fx være særlig opsparing og ferietillæg.

3 Passer dit timeantal eller din månedsløn? Her skal din samlede løn fremgå. Er du timelønnet, bør dine timer og timeløn klart fremgå. Lønnen er det grundbeløb, der beregnes skat og arbejdsmarkedsbidrag af.

4 Ferie og feriedage. Her skal du være opmærksom på, at du får løn under din ferie.

5 Gem din lønsedler – de er dokumentation i en eventuel sag.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt