Nyheder
Få frihed i overgangen til livet som pensionist Nærmer du dig pensionsalderen, er der gode muligheder for at tilpasse overgangen til livet som pensionist.

Har du din pensionsopsparing i PensionDanmark, kan du få udbetalt din pension fleksibelt, så det passer til din situation. Det gælder både, hvis du gerne vil arbejde mindre frem mod pensionsalderen, eller hvis du gerne vil fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen.

Du kan normalt begynde dine pensionsudbetalinger i PensionDanmark tre år før din folkepensionsalder. I visse tilfælde kan udbetalingen begynde før, dog tidligst når du fylder 60 år. 

Du kan se præcist, hvornår du kan starte pensionsudbetalingerne, ved at logge ind på dine personlige sider på PensionDanmarks app eller hjemmesiden pension.dk. Klik på menupunktet ”Pension” og derefter på ”Udbetaling af pension”. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte
PensionDanmarks medlemsrådgivning på 7012 1330
alle hverdage kl. 8-18 (onsdage kl. 9.15-18).
Pensionsrådgiverne sidder klar til at hjælpe og kan fortælle om dine muligheder, og hvad der giver bedst mening for dig i din situation.

 

Eksempler på, hvordan din pension kan blive udbetalt

Med pensionsordningen i PensionDanmark kan du få udbetalt din pension, næsten som det passer dig. Du kan for eksempel:

- igangsætte både din livsvarige pension og ratepension helt eller delvist. F.eks. starte med at få udbetalt ratepensionen og vente med den livsvarige pension.
- selv bestemme over hvor lang tid, du vil have ratepensionen udbetalt (mellem 10 og 30 år). Du kan altid forlænge den periode, du har valgt at få udbetalt ratepensionen i.
- få udbetalt aldersopsparingen efter dine ønsker og behov. F.eks. kan du få den udbetalt som en fast månedlig udbetaling, i portioner, når det passer dig, eller som et engangsbeløb. Du kan også vente med at hæve pengene i aldersopsparingen, til du har brug for dem.
- sætte din livsvarige pension på pause, hvis du i en periode vil arbejde igen. På den måde kan du få udbetalt mere på et senere tidspunkt.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt