Nyheder
Fastelavn er mit navn ... Sol fra en skyfri vinterhimmel.
Trylleri, ballonkunst, teater, boller, kakao, slik og tøndeslagning.
130 begejstrede børn og voksne.
Så kan vi ikke ønske os mere ...

Der var gang i den, da 130 børn og voksne fejrede fastelavn i fagforeningen den 19. februar.

 

Kl. 14.00 åbnede formanden festen og der blev hygget ved bordene med fastelavnsboller og varm kakao.

 

Ballon-Mike tryllede med balloner og instruerede ivrige små»skuespillere« iført ballon-kostymer til et fantastisk ballon-teaterstykke om Peter Pan. Sjov underholdning for alle og salen genlød af latter og klapsalver. Og stor var glæden, da Ballon-Mike tryllede et ballondyr frem til hvert enkelt barn.

 

Så var det tid til at slå katten af tønden. Flyverdragterne kom på de mindste og alle gik ned i haven.
Her ventede 3 fastelavnstønder på at blive slået ned, og børnene blev opdelt efter alder, så konkurrencen om at blive kattekonge og kattedronning var nogenlunde fair.
Der blev tæsket løs på tønderne, og med lidt hjælp fra en bidetang fik også de helt små børn slået hul til slikket.

 

Mætte af både boller og underholdning kunne alle festdeltagerne, nu forsynet med et stor godtepose, bevæge sig hjemad efter en dejlig søndag i fagforeningen. 

En stor succes, som formanden allerede har annonceret, bliver gentaget i 2024


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt