Nyheder
Husk at holde øje med din pension Det kan godt betale sig at tjekke op på pension, løn og ferie. Det viste sig at være en god ide for et af vores medlemmer.

Han var nysgerrig på sine pensionsindbetalinger. Da han var inde for at se nærmere på dem opdagede han, at der var uregelmæssigheder. Det virkede til, at arbejdsgiver ikke altid havde indbetalt den pension, der var beregnet på lønsedlen.

Derfor tog han kontakt til 3F Frederiksborg. Her fik han et løntjek for hele sin ansættelsestid.

Det viste sig, af der også var fejl i beregningen af Særlig opsparing.

3F Frederiksborg rejste sagen og skaffede ham en efterbetaling på 11.000 kr.

Vi har heldigvis masser af vakse og snarrådige medlemmer i 3F Frederiksborg, der for eksempel opdager manglende indbetalinger. Hvis virksomheden i det nævnte tilfælde var gået konkurs, så var det ikke sikkert, at LG have efterbetalt den manglende Særlige opsparing, når fejlen gik så langt tilbage.

Men er du i tvivl om fejl eller uregelmæssigheder i din løn eller pension, så kontakt fagforeningen på 70 30 08 08.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt