Nyheder
Hvor lang tid skal man vente før det går helt galt De seneste par dage har der i Gribskov været fokus på ambulancernes udrykningstider (de såkaldte responstider).

I 3F Frederiksborg har vi gennem de seneste 6 måneder råbt mod Regionsgården i Hillerød. Ganske enkelt, fordi vi bliver nødt til at tale åbent og ærligt om reddernes arbejdsforhold- og vilkår.
Fra borgervinklen er det jo utrygt. Det er ikke til debat. Derfor skal responstiderne ned med det samme.

Men hvad diverse politikere glemmer i deres indlæg og fortællinger er de mennesker, der kører ambulancerne. Deres arbejdsmiljø bliver i den grad påvirket af målkrav og presseomtale.
Og for lige at slå det fast; der er ingen ambulancereddere, der møder ind for at give en 80% indsats. Det her er ikke bare et job, og derfor møder man altid op til at give alt for borgeren i nød/tilskadekommet/syg.

Lige kan de her reddere læse om, at de ikke gør deres job godt nok. Til jer vil jeg blot sige; det gør I. I går det til UG ud fra de præmisser og vilkår, I bliver givet.

I 3F Frederiksborg har vi som sagt italesat den her problematik igennem længere tid. Regionens løsning i det nye udbud kan godt vække visse bekymringer. Der fjernes en ambulance (dagskørsel) og man rykker afgangsstation til Hillerød for en række ambulancer.

Forvaltningen i Region Hovedstaden lover, at det ikke vil give forringelser. Her ville det være tryghedsskabende for borgerne og medarbejdere, hvis regionen meldte ud, hvordan den garanti sikres overholdt.

Der har været valgkamp, hvilket desværre også præger debatten og løsningsforslagene. Der er særligt brug for to ting; sikring af arbejdsmiljøet og fokus på fastholdelse.
For en ting er løn, hvilket på alle måder vil være kærkomment at se stigning i. Men ambulancereddernes arbejdsvilkår- og miljø kræver et massivt løft, hvis man skal lykkes med at fastholde redderne i hovedstadens ambulancer.
For her har regionen en massiv udfordring, der kalder på handling nu og her.

Mikkel Andersen

Formand 3F Frederiksborg


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt